Maria blev sandsynligvis født i 1789, da det var året, hun blev døbt i den lutheranske (farvede) missionsmenighed i Christiansted på St. Croix. Det er uklart, hvem hendes mor og far var, men da hun på det tidspunkt endnu var slave og blev klassificeret som ”mulat”, var hun sandsynligvis datter af en slavekvinde og en fri, hvid mand.
Marias far
Marias efternavn, Yard, kan måske give et fingerpeg om, hvem hendes far var. Når slaver købte sig fri eller fik deres frihed, antog de ofte deres tidligere herres efternavn – eller deres fars efternavn, hvis faren var en fri mand. I Christiansted omkring det tidspunkt, hvor Maria blev født, var der to mænd af Yard-familien, som begge kan have været hendes far. Det var Benjamin Yard og hans nevø James Yard, der begge stammede fra New Jersey.
Fribrevet
Den 23. maj 1800 modtog Maria sit fribrev og dermed sin frihed af generalguvernør Lindeman. Det er uvist, hvem der betalte for frigivelsen. Nogle år senere, i 1804, havde Maria etableret en forbindelse til en person, som skulle få betydning for resten af hendes liv, nemlig byfogeden i Christiansted, Johannes Woldbye Mouritzen (1772-1839). På det tidspunkt boede Maria i en ejendom ejet af Mouritzen, sammen med de 5 slaver, hun allerede ejede på det tidspunkt: en kvinde, en dreng og 3 piger under 12 år.
Marias forretninger
I de følgende år udvidede Maria gradvist sine forretninger. De bestod af 3 dele. For det første var hun syerske, for det andet var hun slaveejer og for det tredje udlejede hun ejendomme. Slaverne arbejdede for hende i hjemmeindustri, f.eks. som syersker, eller som sælgere på markedet, eller de blev lejet ud som tjenestefolk eller håndværkere. Lejerne i hendes ejendomme var også ofte håndværkere, frie farvede eller hvide, og ofte arbejdede hendes slaver i huset hos lejerne.
”Husholdersken” Maria
De ejendomme, Maria boede i og udlejede, havde ofte en forbindelse til Johannes Mouritzen. I 1839 døde Johannes, men af hans testamente fra det forgående år fremgår det, at Maria var hans husholderske og at han efterlod hende ejendommene nr. 1, 2 og 3 i Fisher Street samt en anseelig årlig pension på 1100 rdl. Titlen som ”husholderske” og den store arv kunne tyde på, at Maria og Johannes’ forhold havde handlet om mere end bare forretninger. Johannes var ugift, og det var almindeligt på De Vestindiske Øer, at ugifte, hvide mænd levede i et ægteskabslignende forhold med en fri farvet kvinde, som officielt var deres ”husholderske”.
Status blandt de frie farvede
Maria var en anset person i det frie farvede samfund i Christiansted. Det ses bl.a. af kirkebøgerne for den lutheranske menighed. Flere personer fra eliten blandt de frie farvede stod nemlig faddere til slavebørn, som var ejet af Maria. Maria var også selv gudmor for børn af den frie farvede elite og hun donerede penge til menigheden. Begge dele afspejler den status, som hun må have haft i menigheden og i det frie farvede samfund generelt.
Den 12. september 1851 døde Maria Elizabeth Yard. Måske mistede hun en stor del af sit levebrød, da hendes slaver, som alle andre, fik deres frihed i 1848. Men i sit liv formåede hun at slå igennem som succesrig, frifarvet forretningskvinde.
Litteratur
Elizabeth Rezende, Cultural Identity of the Free Colored in Christiansted, St. Croix, Danish West Indies 1800-1848. PhD thesis, University of the Virgin Islands, 1997.
Svend E. Holsoe, Virgin Islands Families: Yard. www.vifamilies.org/images/Yard.doc (tilgået 3. dec. 2014)
