Moses blev født som slave i november 1841 på plantagen Castle Nugent i det varme og tørre distrikt kaldet East End A på St. Croix. Hans mor Catherine (Caty) var slave på plantagen og hans far var sandsynligvis husslaven Augustus Williams fra plantagen Boetzberg, som lå et par kilometer nord for Castle Nugent.
At slaveforældre boede på forskellige plantager var ikke usædvanligt, men i 1843 blev familien for alvor adskilt. Moses blev nemlig sammen med sin mor, søskende og mormor solgt til plantagen Blessing, som lå 8 kilometer fra Castle Nugent. På det tidspunkt var den interne slavehandel på De Vestindiske Øer stadig lovlig, selvom importen af slaver fra Afrika var afskaffet i 1803.
Slagter i Christiansted
I 1848 blev Moses og hans familie på Blessing frigivet ligesom alle andre slaver, da generalguvernør von Scholten erklærede alle slaver på De Vestindiske Øer frie. Nu var spørgsmålet, hvad familien så skulle leve af. Men 2 år senere finder vi familien, nu med far Augustus, i et hus i Kompagnigaden 7 i Christiansted. På det tidspunkt arbejdede Augustus i sin tidligere ejers slagterforretning i byen.
I 1855 var far Augustus blevet selvstændig slagter med egen forretning i Østergade nr. 57. Familien boede også i huset, som oven i købet var ejet af mor Catherine. Med andre ord gik det tilsyneladende godt for familien. På det tidspunkt var Moses formodentlig allerede begyndt at gå til hånde i butikken, for 5 år senere blev han som 19 årig registreret som slagter. Og i 1865, 24 år gammel, tog Moses borgerbrev som slagter i Christiansted.
Ejer af plantagen The Sight
I 1868 købte Moses plantagen The Sight, som lå i samme nabolag som Castle Nugent og Boetzberg, og kun ca. 5 kilometer øst for Christiansted. Året efter giftede den nu 28 årige Moses sig med Lucretia Wilhelmina Stridiron. Lucretia var datter af en slavekvinde og en fri farvet mand og var også født som slave på plantagen Cotton Valley, en anden af plantagerne på østenden af St. Croix. Moses og Lucretia flyttede ind på The Sight og etablerede sig med kokkepige, staldkarl og 14 arbejdere til at køre bedriften.
For en mand med egen slagterforretning var det sandsynligvis en økonomisk strategi at sikre leverancerne af kød ved at købe en plantage som The Sight. Ved overtagelsen producerede ejendommen lidt bomuld, samt kvæg og får, men Moses lagde produktionen om til kun kvæg, får og geder. Salget af kød og huder må have givet overskud, for i perioden 1878-1888 opkøbte Moses en række ejendomme i Christiansted.
Stemmeret og vidne om oprøret i 1878
Den blomstrende forretning og lejeindtægterne af ejendommene gav Moses mulighed for at udvide sine handelsinteresser. I 1881 fik han borgerbrev som ”detailhandler” og i 1884 som ”købmand”. Velstanden gjorde ham også til én ud af den lille håndfuld mænd, som var stemmeberettigede til valgene til Kolonirådet, St. Croix’ øverste myndighed.
Moses var blevet en respekteret lokal forretningsmand og blev indkaldt som vidne for den danske kommission, der skulle undersøge arbejderoprøret i 1878, også kendt som the Fireburn. Som svar på kommissionens spørgsmål foreslog han bl.a. at ophæve den forhadte arbejderlov fra 1849. Men han anbefalede også en stramning af løsgængerilovgivningen, og at man importerede kinesiske arbejdere.
Dødsfald og selvmord
Trods velstand og succes var alt dog ikke ren lykke i Moses liv. Hans kone Lucretia døde blot 7 år efter, de blev gift og nogle måneder senere døde også deres eneste datter på kun 2 år. Efter nogle år som enkemand giftede Moses sig igen med Mary Carmelita Marsan, som var født fri, men hvis mormor havde været slave.
Men ulykken vendte tilbage. Efter fem fødsler, hvoraf to børn overlevede, døde Carmelita i barselssengen efter den sidste fødsel i maj 1889. Tilsyneladende var det et ødelæggende slag for Moses. Han giftede sig ikke igen, og hans forretning og kvægbestand sygnede hen. I 1894 solgte han sin plantage.
Den 9. februar 1895, kunne man i St. Croix Avis læse, at den kendte slagter og ejer af The Sight, Moses E. Williams, havde skudt sig selv i sit hjem i Kompagnigaden i Christiansted. Motivet var og er stadig ukendt. Men det kan ikke have været økonomiske vanskeligheder, for der var pæne beløb at hente for arvingerne.
Moses var mønsterbryder
Hvad årsagen til Moses selvmord end var, så blev han i sit liv en af foregangsmændene for den afrocaribiske befolkning på De Vestindiske Øer. Ved hårdt arbejde og sans for forretninger brød han igennem de stærke skel mellem klasser og racer, som stadig eksisterede i kolonien længe efter slaveriets ophævelse.
Litteratur
Artiklen er baseret på: George F. Tyson, “Reaping the Whirlwind: Ex-Slave Planters in Post-emancipations St. Croix, Danish West Indies.” In Arnold R. Highfield and George F. Tyson (eds.), Negotiating Enslavement: Perspectives on Slavery in the Danish West Indies. St. Croix: Antilles Press, 2009. s. 95-118.
