Løjtnant Oxholm var en lovende ung mand på 24 år, da han blev sendt til de danske besiddelser i Vestindien. Oxholms opgaver var at undersøge koloniens muligheder for at forsvare sig mod et angreb og at optegne nye kort over St. Thomas og St. Jan. Men Oxholm var en driftig herre, og han vurderede også mange emner, som han slet ikke var blevet bedt om at berøre. Koloniens politiske tilstand, soldaternes og slavernes forhold, sygepleje og de fængsledes og spedalskes forhold, sukkerhandelens organisering og skolevæsenet blev alt sammen beskrevet. Oxholm forblev fortaler for slaveriet, som han mente, var nødvendigt for økonomien i kolonien. Men han var kritisk over for de elendige forhold, som både slaver, soldater og syge levede under.
Oxholm mødte modstand
Oxholm var grundig og effektiv og på nogle områder ganske moderne. Eksempelvis stod han med sit lommeur i hånden og lavede deciderede tidsstudier af arbejdsprocesserne på havnepladsen i Christiansted. Ikke overraskende havde han mange forslag til reparationer, forbedringer og nyanlæg. Men Oxholms energiske form var ikke elsket af alle. Generalguvernøren og den vestindiske regering var irriterede over hans stejle og selvsikre personlighed og hans interesse for emner, som ikke vedkom hans opgaver på øerne. Oxholm sendte også rapporter hjem om koloniens tilstand – helt uden om generalguvernøren. Samarbejdet med de lokale myndigheder gik i hårdknude, og Oxholms udgifter løb i vejret, og efter to år blev Oxholm kaldt hjem. I august 1780 kunne han aflevere en udførlig rapport på ikke mindre end 127 sider, inklusiv 30 detaljerede kort og tegninger, hvor øerne blev kortlagt.
Oxholm blev generalguvernør i den danske koloni i 1814
Men Oxholm var slet ikke færdig med kolonien i Vestindien. Han havde giftet sig med Maria Heyliger – datter i en fremtrædende plantagefamilie – og han vendte snart tilbage som plantageejer og senere medlem af den vestindiske regering. Efter hustruens død giftede han sig på ny og vendte tilbage til Danmark i 1797, hvor han genoptog han sin militære karriere. I 1814 var der behov for en ny mand på den mægtige post som generalguvernør i den danske koloni. Atter faldt valget på Peter Lotharius Oxholm, som tiltrådte i 1815. Men denne gang blev karrieren kort. Dårligt helbred tvang ham til at træde tilbage og efter blot et år at rejse til Danmark. Her døde han på sit landsted ved Frederiksdal i 1827, 74 år gammel.
Enestående kortlægning af de vestindiske øer
Oxholms kort var af høj kvalitet og imponerende præcise. Enkelte har været i brug næsten helt op til vore dage. Hans kort og tegninger betragtes i dag af det danske kulturministerium som af ”enestående national betydning”. Oxholm efterlod sig også en række rapporter og bøger om forholdene i den danske koloni i Vestindien. Den vigtigste er hans bog om De danske vestindiske Øers Tilstand i Henseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning fra 1797, som indeholder både beskrivelser og illustrationer af plantagedriften i kolonien. Oxholm skrev også flere debatindlæg, hvor han blandt andet så sent som i 1806 forsvarede slavehandlen. Oxholms energi fornægtede sig aldrig, og lige til sin død fortsatte han med at lave kort og tegninger og foreslå forbedringer af forholdene i den danske koloni i Vestindien.
