Kolonimagt

Hospitalerne

Hospitalerne var en vigtig del af sundhedssystemet på St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Der var tre typer hospitaler, nemlig garnisonshospitaler, plantagehospitaler og spedalskhedshospitaler.
Hospitalet på plantagen North Star, St. Croix
Hospitalet på plantagen North Star, St. Croix, 1831. RA, Den Vestindiske Gælds Likvidationsdirektion, arkivnr. 681, Likvidationskommissionen for St. Croix, Sager og rapporter vedr. de enkelte plantager på St. Croix 1787-1847, North Star 1831-1832, løbenr. 46.17.53, sagnr. 450 og 509.

Uanset hvilken type hospital der var tale om, var hospitalet ikke et sted, nogen ønskede at komme hen. Indtil slutningen af 1800-tallet var hospitalet et sted, hvor risikoen for at dø var langt højere, end hvis man blev behandlet hjemme. Sådan var det i Europa, og sådan var det i Caribien. Derfor var hospitaler også primært beregnet til befolkningsgrupper, som ikke havde en familie til at tage sig af dem, eller som tjente andre. De kunne være fattige, soldater eller slaver. Alle andre blev behandlet derhjemme og passet af familien.

Garnisonshospitalerne

Fra omkring midten af 1700-tallet var der tre garnisonshospitaler på De Vestindiske Øer, et i hver af de tre byer Charlotte Amalie, Christiansted og Frederiksted. Det første blev etableret på St. Thomas i 1743, og de andre i perioden ca. 1759 til 1772. Strukturen med de tre statslige hospitaler synes i alt væsentligt at være blevet bibeholdt i hele den danske periode. 

Rapport med tegning af hospital

En rapport om garnisonshospitalet i Frederiksted fra 1780 giver et sjældent indblik i, hvordan den type hospital så ud, og hvordan det var indrettet [se figur 2]. Selve hospitalsbygningen (på tegningen kaldet ”den gamle bygning”) var ca. 25 m lang og ca. 6 m bred. Den var bygget af fyrretømmer og beklædt på tag og vægge med tagspån, som det var almindeligt i kolonien. Der var store vinduer i bygningens langsider, så vinden kunne holde temperaturen nede indenfor. Fundamentet var af mursten.

Hovedpuder af bananblade

I hver af de tre sygestuer var der 8 senge. Sengetøjet var et lagen og en hovedpude stoppet med tørrede bananblade. Personalet bestod af garnisonskirurgen, ”spiseværten” og et antal slaver. Kirurgen holdt øje med alt det lægefaglige, mens spiseværten stod for indkøb af mad og opsyn med madlavning og rengøring. Det var dog slaverne, som stod for hovedparten af arbejdet, dvs. rengøring, madlavning og pleje af de syge.

Udover selve hospitalsbygningen havde hospitalet også et køkken, et hus til slaverne og en stor køkkenhave, hvor slaverne dyrkede mad til sig selv og urter til de syge.

Plantagehospitalerne

De fleste plantager havde et hospital, eller sygestue, hvor slaverne blev indlagt, hvis plantageejeren eller forvalteren mente, de var syge nok. Plantagelægen kom kun forbi 1-2 gange om ugen for at tilse de syge, eller hvis der opstod akut sygdom. Til daglig var det sygeplejersken, som styrede plantagehospitalet, og hun var også slave.

Plantagehospitaler kunne se meget forskellige ud, men ofte havde de 2 rum med senge, et for mænd og et for kvinder, og et køkken hvor sygeplejersken tilberedte medicin og mad til de syge.

Var også straffeanstalter

Plantagehospitalerne fungerede også som straffeanstalter. Ofte stod der en ”boie”, dvs. en gabestok, i hospitalet, hvor slaver kunne låses fast som en mildere form for afstraffelse end pisk. Desuden havde hospitalet ofte tremmer for vinduerne og døren var forsynet med lås. Hensigten var at afskrække slaverne fra at lyve sig syge for at slippe for arbejdet.

Spedalskhedshospitalerne

Man ved ikke, hvornår spedalskhed først optrådte på De Vestindiske Øer, men sygdommen var i hvert fald til stede fra 1768 og frem. Fra omkring 1810 ønskede man sig et hospital specielt til de spedalske på St. Croix. Men det første ”leprosarium” (hospital for spedalske) i kolonien kendes først fra St. Thomas. Det lå på halvøen Hassel Island og var i brug 1833-1861. Det var et meget lille, dårligt vedligeholdt og isoleret hospital med omkring 10-20 faste beboere. Derefter blev de spedalske overført til et særligt isoleret lokale på det nye kommunehospital i Charlotte Amalie.

Skandalehospital på St. Croix

På St. Croix efterlyste man stadig et hospital til spedalske, men det blev ført åbnet i 1888 på plantagen Richmond uden for Christiansted. Dog viste en grundig undersøgelse af hospitalet i 1903, at forholdene var så dårlige, at det nærmede sig en skandale. Derfor samlede Odd Fellow Ordenen i Danmark ind til etableringen af et nyt og tidssvarende spedalskhedshospital, som åbnede 1909.

Litteratur

Niklas Thode Jensen, For the Health of the Enslaved: Slaves, Medicine and Power in the Danish West Indies, 1803-1848. København: Museum Tusculanum Press, 2012.

Torben Geill, ”Spedalskhed i Dansk Vestindien”, Dansk Medicinhistorisk Årbog, 1977. s. 140-167.

Militærhospitalet i Frederiksted, som det så ud, da Oxholm kom til.
Det militære hospital i Frederiksted, ca. 1778, tegnet af Peter Lotharius Oxholm. RA, Rentekammeret, arkivnr. 303, Kort og tegninger 1600-1920, kortnr. 337.326.