Ordet maron var betegnelsen for en bortløben slave og stammer fra det spanske ord cimarrón, der betyder vild og utæmmet. At løbe maron var almindeligt blandt slaverne, som stak af alene eller i mindre grupper. Nogle stak af for en kortere periode, fordi de var blevet uretfærdigt behandlet, var bange for at blive straffet eller ville undgå det hårde arbejde i marken. Andre stak af for at opnå permanent frihed.
Maronjagter
Nogle forsøgte at nå de omkringliggende øer, f.eks. spanske Puerto Rico eller de Britiske Jomfruøer, som kunne nås med båd eller kano fra de tre danske koloniøer. Men koloniadministrationen forsøgte at forhindre slaverne i deres flugt. Eksempelvis blev det i 1706 bestemt, at alle træer, som slaver kunne bygge kanoer af, skulle fældes. Der blev også udlovet en dusør på 50 rigsdaler for pågribelse og tilbagelevering af slaver – døde eller levende – der var flygtet til Puerto Rico. Andre bortløbne slaver levede i skjul på de tre øer. Derfor afholdt man såkaldte maronjagter et par gange om året. Her drog koloniens militser ind i landet på jagt efter de bortløbne slaver, som så kunne bringes tilbage og straffes for deres forbrydelse.
Slavernes oprør og mytterier
Der fandtes også andre modstandsformer. I alt 13 oprør eller mytterier fandt sted på slaveskibe under overfarten fra Guldkysten til Vestindien. Også på øerne gjorde slaverne oprør. På St. Jan lykkedes det i 1733 slaverne at overtage kontrollen med øen og holde den i otte måneder. (Se 1733 Slaverne gør oprør på St. Jan). Det var et af de mest vellykkede slaveoprør i hele Caribien. På St. Croix var der flere gange planer om oprør blandt slaverne. Planerne blev dog afsløret, og oprørene afværget. Det var også et slaveoprør, der i 1848 førte til, at Peter von Scholten ophævede slaveriet i kolonien.
Selvmord
Men for nogle slaver var den eneste udvej af pinslerne at begå selvmod. Især nyankomne slaver, der havde haft en høj social status i deres hjemland, tyede til denne udvej. Nogle tog allerede deres eget liv på overfarten fra Guldkysten til Vestindien ved at springe over bord, mens andre sultede sig ihjel efter ankomsten til kolonien.