Om projektet

Skader og scanning

Rigsarkivet rummer millioner af dokumenter, kort, fotos og meget mere, som i ord og billeder formidler historien om Dansk Vestindien. Størstedelen er i god stand og er tilgængelige på dette website. En lille del er desværre i så dårlig stand, at scanning ikke er mulig.

I Rigsarkivet ligger 12.913 æsker eller cirka 1.300 hyldemeter med materiale om kolonien i Vestindien. En tredjedel stammer fra den daværende centraladministration i København, to tredjedele fra lokaladministrationen i Dansk Vestindien. Samlingen blev i 1997 optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Tilgængeligt for alle

For at gøre materialet tilgængelige for alle og bevare det for eftertiden, er mere end 99 procent af denne samling blevet scannet og digitaliseret. De cirka 5 millioner scannede sider er tilgængelige for søgning her på sitet og synlige på Arkivalier Online.  Men den sidste lille procent – 122 æsker, som stammer fra lokaladministrationen – er i så dårlig stand, at en scanning ville gøre for stor skade. Her vil der på Arkivalier Online i stedet være information om, at arkivalierne ikke kunne scannes. Der vil også være fotos, der viser eksempler på materialets tilstand.

Yderligere information om de 122 æsker der ikke kunne scannes fås ved henvendelse til mailboxRASEK@sa.dk

Svampeangreb, blæksyre og insektgnav

De mest almindelige skader på arkivalierne er svampeangreb, blæksyre og gnav af insekter eller mus. Det tropiske caribiske klima med høj luftfugtighed og høje temperaturer har også gjort, at papiret smuldrer.

Svamp

Skader af svamp på arkivalier.
Tropiske skimmelsvampe har angrebet papiret, og svampens rodnet er vokset ind i papiret og nedbryder det. Den svamp, der er på arkivalierne, er af gammel dato, og den er inaktiv, men hvis de rigtige klimatiske betingelser genopstår, begynder svampen straks at vokse igen (Rigsarkivet).

Blæksyre

Skader af blæksyre på arkivalier.
I ældre tid blev der normalt benyttet blæk med store mængder jern, såkaldt jerngallus-blæk. I tropisk klima omdannes dette blæk, så det farver papiret mørkt og nedbryder dets fibre, så det i værste fald bliver lige så skrøbeligt som brændt papir. I nogle tilfælde er arkivalierne så skadede, at de ikke kan reddes (Rigsarkivet).

Insektgnav

Skader af insektgnav på arkivalier.
Insekter har gode livsbetingelser i tropisk klima, og derfor ses utallige skader fra især gnavende orme og termitter, som i de værste tilfælde kan skære papir i så mange stykker, at det bliver et næsten umuligt puslespil. Ormenes afføring virker desuden som klister, der får sider til at hæfte sammen, så de næsten ikke kan adskilles, uden at siderne rives yderligere i stykker (Rigsarkivet).

Bid fra mus

Mice bites in the documents.
Mus, rotter og andre gnavere har haft gode muligheder for at gnave, og disse skader ses hyppigt i disse dokumenter (Rigsarkivet).

Konservering

Noget af det skadede materiale i de 122 æsker vil måske kunne scannes efter at være blevet konserveret. Men konservering er dyr og overvejes kun for dokumenter med information, som ikke kan findes andre steder. Ved en ødelagt brevkopibog vil man for eksempel kunne finde den originale udgave af de samme breve i modtagernes arkiver, ofte i arkiverne fra centraladministrationen i København.

Scanning

Scanningen foregår på forskellige typer scannere efter dokumenternes forskellige størrelse og formater. Under scanningen sker der en omfattende kvalitetskontrol af billedet. Når eventuelle fejl er rettet, overføres billedet af dokumentet til en ekstern harddisk, og der laves yderligere en back-up, før det konverteres til et teknologineutralt bevaringsformat samt til JPG. Rigsarkivet stiller de scannede dokumenter til rådighed via læsesale og digitale tilbud på nettet bl.a. Arkivalier Online. Denne adgang reguleres efter arkivloven, der afgør, hvornår der er adgang til det pågældende dokument.