Skæbnehistorier

En særlig gruppe danskere blev fragtet til De Vestindiske Øer for at arbejde under slavelignende forhold. Det var straffefanger og servinger (kontraktarbejdere). Danskerne havde dog mulighed for at blive frie, hvilket sjældent lykkedes for slaverne.

Meget få slaver vred sig løs af det brutale slaveliv. Christian Sort var en dem. Han fik sin frihed, fordi han hjalp sine ejere under slaveoprøret på St. Jan i 1733. Men han vandt også respekt både blandt slaver og europæere, fordi han var en dygtig læge.

De fleste slaver levede et kummerligt liv. Men enkelte slaver opnåede et tåleligt liv med usædvanlige oplevelser. En af dem var Domingo Gesoe. Han blev forvalter og missionær og kom på en rejse til Danmark.

Retsdokumenterne fra Dansk Vestindien er i dag vigtige kilder til viden om livet i kolonien. Når arkivæskerne med disse sager åbnes, dukker der ikke altid kun dokumenter frem. En af de historier, som fortælles gennem retsdokumenterne, er retssagen mod William Mangale.

Den 15. september 1923 underskrev Christian X en benådning af en fange i Horsens Statsfængsel. Benådninger var ikke usædvanlige, men denne benådede var den sidste straffefange i Danmark, der havde fået sin dom på de vestindiske øer.

De første år af den danske kolonisering af Vestindien var en barsk tid. Danske Jørgen Iversen blev St. Thomas’ første guvernør og styrede øen med hård hånd. Han endte dog sit liv på havets bund, smidt overbord under et mytteri.

Hovedparten af de slaver, der blev frigivet eller købte sig fri, var kvinder. Maria Elizabeth Yard var en af dem og repræsentant for de frie farvede, som var klemt i det raceopdelte samfund. Hun blev også repræsentant for de kvinder, som trodsede normerne og skabte deres egen tilværelse.

Slaverne fik deres frihed i 1848, men for størstedelen af dem betød det ikke, at deres leveforhold blev bedre. Dog var der en lille gruppe, som det lykkedes at kæmpe sig til velstand og status. Moses Elias Williams var en af dem, det lykkedes for, om end hans skæbne blev tragisk.

Herrnhut-missionæren Christian Georg Andreas Oldendorp skrev et videnskabeligt værk om de vestindiske øers politiske, geografiske og sociale forhold, herunder slavernes oprindelse og levevilkår. Det er en af de første etnologiske beskrivelser af Afrikas og Caribiens historie.

I 1777 udsendte Generaltoldkammeret i København den unge løjtnant Peter Lotharius Oxholm til De Vestindiske Øer. Løjtnanten skulle undersøge og beskrive koloniens forsvarstilstand i tekst og billeder. Han var en selvsikker type, ekstremt effektiv og eminent til at lave kort.

Under Nordamerikas løsrivelse fra det britiske imperium var det svært for Danmark at holde sig uden for stridighederne. Arveprins Frederik ønskede derfor ”et agtsomt øje” i Vestindien. Valget faldt på Peter Lotharius Oxholm. Hans enestående kortlægning af øerne har stor betydning for eftertiden.