Skæbnehistorier

Oxholms unikke kortsamling

I 1777 udsendte Generaltoldkammeret i København den unge løjtnant Peter Lotharius Oxholm til De Vestindiske Øer. Løjtnanten skulle undersøge og beskrive koloniens forsvarstilstand i tekst og billeder. Han var en selvsikker type, ekstremt effektiv og eminent til at lave kort.

Oxholm opholdt sig på St. Croix, St. Thomas og St. Jan i et par år. Her udarbejdede han en omfattende rapport sammen med 32 kort og tegninger, som både var smukke og har givet eftertiden uvurderlig viden om den danske koloni. Han beskriver indsigtsfuldt og præcist de tre øer, men lægger vægt på de offentlige bygninger – især militære anlæg – både eksisterende og påtænkte. Kulturministeriet har klassificeret Oxholms kort og tegninger som værende af ”enestående national betydning”.

Fremmede magter i farvandet

Oxholm var født i 1753 og fik en landmilitær uddannelse ved infanteriet, hvor han særligt interesserede sig for ingeniørkunsten. I 1777 blev den lovende unge mand så sendt til De Vestindiske Øer, hvor han opholdt sig 1778-1780 for at undersøge koloniens forsvarstilstand. Fremmede magters krigsskibe og kaperfartøjer havde flere gange krænket dansk søterritorium og havne i forbindelse med den nordamerikanske frihedskrig (1775-1783).

En selvsikker type

Oxholm ankom til St. Croix den 14. marts 1778. Han var nøje instrueret om, hvad han skulle undersøge, og han gik straks i gang. Oxholm var den stejle og selvsikre type, og generalguvernøren og den vestindiske regering ville gerne have haft hans opgaver. Derudover var de irriterede over, at Oxholm ikke holdt sig til de forsvarsmæssige opgaver. Til Generaltoldkammeret sendte han f.eks. – uden om generalguvernøren – en 71 sider lang rapport 1. oktober 1779, som blandt andet handlede om St. Croix’ politiske tilstand, sukkerhandelens organisering, lodsvæsen og skoler. Han fik i det hele taget meget arbejde fra hånden på alle tre danske øer, og hans udgifter løb i vejret.

Oxholm blev sendt hjem

Generalguvernøren og Oxholm klagede hver især over hinanden til Generaltoldkammeret i København. Enden på det blev, at Oxholm blev kaldt hjem i begyndelsen af 1780. Derfor blev det i København, at Oxholm satte punktum i sin 127 sider lange rapport om forsvarsvæsenet med tilhørende kort og tegninger. Oplysninger om Oxholms videre liv findes under Skæbnehistorier.

32 uvurderlige kort

32 detaljerede og særdeles anvendelige kort og tegninger og en tilhørende tyk rapport er resultatet af hans store anstrengelser. Både Generaltoldkammerets folk og moderne kartografer var imponerede over den høje kvalitet og store præcision, der præger kortene. Og det siger ikke så lidt om Oxholms evner, for han kunne jo slet ikke råde over de hjælpemidler, man har i dag. Et eksempel på hans dygtighed er det meget store kort over St. Croix, som han fremstillede i begyndelsen af 1790’erne på eget initiativ, og som han i 1799 fik stukket i kobber og trykt.

Tegnede kort frem til sin død

Men Peter Lotharius Oxholm lavede flere kort og tegninger, som findes andre steder end i Rigsarkivets kort- og tegningssamling. Straks efter sin ankomst til St. Croix tegnede han f.eks. et udmærket kort over Fort Christiansværn med nærmeste omgivelser. Kortet ligger som bilag til hans skrivelse af 26. marts 1778 til Generaltoldkammeret (journalnummer 275/1778). Også i andre institutioner som for eksempel Det kongelige Biblioteks kortsamling findes eksemplarer af både utrykte og trykte Oxholm-kort.

Oxholm kunne ikke slippe De Vestindiske Øer. Lige til sin død fortsatte han både med at lave nøjagtige kort og tegninger og med at komme med forslag til forbedringer af alt muligt i den danske koloni.

3 grupper kort og tegninger

Oxholms kort og tegninger i Rigsarkivet falder i tre grupper. Den ene omfatter kort over større eller mindre dele af øerne, byerne og havnene. Den anden gruppe er tegninger og planer over civile kongelige bygninger som for eksempel guvernementshus, told- og vejerboder, pakhuse og hospitaler. Den tredje omfatter de egentlige militære anlæg som forter og batterier.

Kortene i Rigsarkivet

Udover Oxholms oprindelige 32 kort og tegninger omfatter Rigsarkivets samling en række kopier af dem. Kopierne er også lavet af Oxholm selv, fordi Generaltoldkammeret på et tidspunkt ikke kunne finde de originale kort og tegninger og derfor måtte bede Oxholm om at udarbejde et nyt sæt. Og det gjorde han i 1797 ved hjælp af sine gamle skitser. De senere versioner ligner til forveksling de oprindelige. De i alt 45 bevarede håndtegnede kort og tegninger i Rigsarkivet har numrene 337.300-337.343 (samt 337.215 og 337.221). I Rigsarkivet findes dubletter af 13 af tegningerne. Men yderligere 5 dubletter er havnet i Det kongelige Biblioteks kortsamling. Det drejer sig om Oxholms kopier af 337.328-337.332.

Oxholms originale rapport har sin plads i Rigsarkivet, nærmere bestemt i Generaltoldkammeret, Ældre del, Vestindisk-guineisk renteskriverkontor, Dokumenter vedkommende forsvarsvæsenet og fortifikationerne i Vestindien I-II, pakke 465-466.

Oxholms instruks af 12. december 1777 findes i Rigsarkivet, Den vestindiske regering, Instruktionsprotokol 1723-1784, side 213-220.

Litteratur

Ganneskov, Eva, Peter Lotharius Oxholm i Dansk Vestindien 1778-80, i Dansk Vestindisk Selskabs blad, XIII:3, 1978

Green-Pedersen, Svend Erik, Peter Lotharius Oxholm, i Dansk biografisk Leksikon, bd. 11, Kbh. 1982

Gøbel, Erik, A Guide to Sources for the History of the Danish West Indies (U. S. Virgin Islands), 1671-1917, Odense 2002

Hopkins, Daniel P., Peter Lotharius Oxholm and late eighteenth-century Danish West Indian cartography, findes på http://cas.umkc.edu/stcroix/mapping/essayfieldOxholm.htm