Slaveri

Slavefrigørelsen i 1848

Danmark var den første nation, som i 1803 forbød slavetransport over Atlanten. Men Danmark var langt fra den første til at afskaffe selve slaveriet. Det skete først i 1848.
Plakat af Peter von Scholtens offentliggørelse af slavefrigørelsen.
Allerede samme nat, som Peter von Scholten havde proklameret slavefrigørelsen, fik han trykt denne dobbeltsprogede plakat, som blev opslået over alt på øerne i dagene derefter. (Rigsarkivet).

Efter at andre nationer afskaffede slaveriet i deres caribiske kolonier, fx briterne i 1833, var der også kræfter, der arbejdede for en gradvid afskaffelse af slaveriet i den danske koloni. Ikke mindst koloniens generalguvernør, Peter von Scholten, som gennemførte flere reformer, der lettede forholdene for slaverne. Se skæbnehistorien om Peter von Scholten – og vejen mod slavernes frigørelse.

Weekendfri og frie nyfødte

I 1843 fik slaverne for eksempel fri om lørdagen, lige som de allerede havde fri om søndagen. Det betød, at de kunne arbejde for sig selv, spare penge sammen og måske endda købe sig fri.

Spørgsmålet om slavernes frigørelse blev også drøftet på stænderforsamlingerne i Danmark i 1844. Man vedtog, at de børn, som fremover blev født af slaver, skulle være frie, og at slaveriet helt skulle ophøre i 1859.

Oprør på St. Croix i 1848

Det følgende år, 1848, udbrød der revolutioner flere steder i verden. Frankrig oplevede februarrevolutionen, og også på Haiti og i Venezuela udbrød revolution. Urolighederne dér bredte sig til Martinique og Guadeloupe. Frihedstrangen bredte sig også til slaverne i den danske koloni i Vestindien. Den 2. juli rejste de sig i et begyndende oprør på St. Croix. Plantager blev brændt af, og byen Frederiksted blev besat af oprørere, så kun byens fort, Fort Frederiksværn, forblev på danske hænder.

”You are hereby emancipated”

Da Peter von Scholten den følgende dag kom til Frederiksted, var situationen ved at komme helt ud af kontrol. Scholten var hårdt presset og valgte at erklære slaveriet for ophævet med øjeblikkelig virkning. Han råbte ud over de ophidsede slaver: ”Now you are free, you are hereby emancipated”.

I de følgende dage arbejdede lokale embedsmænd sammen med oprørslederen John Gotlieb, kaldet General Buddhoe, om at berolige gemytterne og få samfundet til at fungere på de nye vilkår med de nu frie arbejdere.

Upopulær blandt slaveejere

Generalguvernøren havde slet ikke bemyndigelse til selv at afskaffe slaveriet. Men de lange kommandoveje gjorde det umuligt for ham at få instrukser fra København i den pressede situation. Efterfølgende blev han voldsomt angrebet for sin beslutning af toneangivende medlemmer af den vestindiske regering og af slaveejerne. De havde med et pennestrøg mistet en stor del af deres formue uden at vide, hvilken erstatning de kunne forvente.