Slaveri

Slavelisterne

Enhver fri borger i kolonien skulle hvert år udarbejde en liste over de personer, der opholdt sig på hans eller hendes ejendom. Listerne blev brugt til at udregne skatter. I dag er listerne vigtige kilder til viden om slavernes forhold.
Matrikeloplysningsskema fra 1772.
Mary A. Heyligers fortrykte matrikeloplysningsskema fra 1772 for plantagen Kings i Kings Quarter på St. Croix. Heyliger opgiver, at der befinder sig i alt 169 slaver på plantagen. Heraf er der 126 kapable, 8 halvvoxne, 28 børn og 7 manqueroner (Rigsarkivet).

Man betalte ikke lige meget skat af alle slaver. Derfor var slaverne opdelt i kategorier. Disse ændrede sig over tid, men tog udgangspunkt i fem overordnede grupper:

  1. Kapable  – voksne og fuldt arbejdsdygtige slaver. Disse betalte man fuld skat af
  2. Manqueroner – helt eller delvist uarbejdsdygtige slaver. Det kunne f.eks. dreje som om ældre slaver, som ikke længere var i stand til at udføre det hårde arbejde. Disse slaver betalte man reduceret skat af
  3. Halvvoxne ­­– unge mellem 12 og 16 år. Denne gruppe betalte man reduceret skat af
  4. Børn – børn under 12 år. Denne gruppe skulle der ikke betales skat af
  5. Busaler  – nyankomne slaver, der endnu ikke havde været i kolonien i et år. De var helt skattefrie, da man forventede, at de skulle bruge noget tid til at indstille sig på slavetilværelsen, før deres ejere kunne få fuldt udbytte ud af dem

Lister over slaverne

Listerne var forskelligt udformet og graden af detaljer meget varierende. Nogle gange var der tale om fortrykte skemaer, andre gange udformede borgeren selv skemaet. I nogle tilfælde var der blot tale om en enkelt lap papir med ganske få oplysninger, måske blot antallet af slaver. Andre var langt mere udførlige. Ofte blev hver enkelt slave opført med navn, kategori og køn. I de mest udførlige skemaer anførte man, om der var tale om markslaver, husslaver eller håndværksslaver; om slaven var kreoler – født på øerne – eller afrikaner – født i Afrika. Man kunne også notere antallet af par, der var kirkeligt viet, og antallet af slaver, der var blevet døbt i den kristne tro. I nogle tilfælde anførte man også antallet af slaver, der var blevet født og var døde i det pågældende år.

Slaver på landet og i byen

I dag giver listerne vigtig viden om kolonien. De fortæller om sammensætningen af slaver på de enkelte plantager eller husholdninger. De viser også tydeligt den store forskel på livet på plantagerne og livet i byerne. Der var typisk langt flere slaver på plantagerne, hvor de blev brugt til det hårde markarbejde. Husholdningerne i byerne havde generelt færre slaver. De gik til hånde i husholdningen, solgte varer på markedet eller arbejdede som håndværkere. Listerne giver også et indblik i den store forskel, der var mellem de enkelte plantager. Nogle havde flere hundrede slaver, mens andre havde kun et par stykker.