Ejendomsforhold

Livet i kolonien – skatteindberetninger

Skatteindberetningerne fra Dansk Vestindien er vigtige kilder til viden om forholdene i kolonien. De indeholder detaljerede oplysninger om både den frie befolkning og slaverne i byerne såvel som på plantagerne.
Landliste for St. Thomas fra 1688.
Landliste for St. Thomas fra 1688. Til forskel fra de senere matrikler angives her plantagernes beliggenhed, og oplysningerne om ejerne og deres familier er mere detaljerede (Rigsarkivet).

Alle koloniens frie indbyggere betalte hvert år skat til den danske stat. Både af deres jord, grundskat, og af deres slaver, kop- eller hovedskat. Derfor blev der hvert år lavet indberetninger kaldet landlister og senere matrikler.

Landlister og matrikler

Landlisterne indeholdt oplysninger om hver enkelt plantage og dens beboere. De var baseret på ejernes egne opgivelser. Det væsentligste for skatten var antallet af slaver, men de tidlige landlister indeholdt også udførlige oplysninger om plantagernes ejere og øvrige beboere. Både nationalitet og religion blev opgivet. Landlisterne indeholdt også oplysninger om plantagernes beliggenhed, deres længde, bredde og afgrøder.

Matriklerne blev blandt andet lavet på baggrund af de slavelister, som alle frie borgere hvert år indsendte. Her angav de antallet af personer på deres ejendomme. De enkelte kategorier i matriklerne ændrede sig over tid, men generelt indeholdt de oplysninger om plantagernes størrelse, og hvor stor en del af arealet, der blev dyrket med sukker, bomuld og andre afgrøder eller lå uopdyrket hen.

Man angav plantagernes beboere fordelt på tre overordnede kategorier:

  1. Ejeren og hans familie
  2. Hvide opsynsfolk, kaldet mesterknægte, og tjenestefolk
  3. Slaver, der var videre opdelt i skatbare og skattefrie slaver. Ofte var de også opdelt i underkategorier efter arbejdsopgaver, køn og alder.  Oplysningerne om slaverne blev generelt mere detaljerede med tiden