Oxholms vestindiske kort og tegninger: St. Croix, Christiansted
En af de bedste samlinger af kort og tegninger fra Dansk Vestindien er tegnet af officeren Peter Lotharius Oxholm i årene 1778-1780. Samlingen indeholder 32 kort og tegninger, herunder 9 fra Christiansted på St. Croix.
Byen Christiansted ligger midt på nordkysten af St. Croix, omgivet af de plantager, som er angivet på kortet. Det er dog først og fremmest tegnet for at forklare om havnen, kaldet Bassin. Det viste koralrev beskyttede havnen, men betød samtidig, at indsejlingen måtte ske længst mod øst ad et forholdsvis snørklet sejlløb. I havnen ligger Protestantkajen, den lille holm, hvor lodsen havde sin bolig, og hvor skibene kunne reparere og proviantere. Havnen blev bevogtet af kanonbatteriet ”Louise Augusta” på pynten yderst ved indsejlingen og af Fort Christiansværn på selve byens havnefront. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.301).
De centrale dele af de vigtigste gader som Kongensgade, Kompagnietsgade, Dronningensgade samt de tværgående Hospitalsgader, Dronningens Tværgade og Kongens Tværgade var bebygget med grundmurede huse. Længere borte fra centrum levede mindre velstående europæere og de frikulørte [mus til tekst om frikulørte]. Endnu på Oxholms tid var der dog en hel del ubebyggede matrikler i byen. De lå til dels på meget kuperet land, som sammen med de ujævne gaders ringe forfatning betød mange trafikale problemer. I Christiansted fandtes 4 kirker og 1 synagoge. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.303)Havnepladsen, kaldet Værftet, var centrum i byen Christiansted. Her ved havnen lå Fort Christiansværn og en yderst forfalden told- og vejerbod sammen med en række private pakhuse, romboder og andre bygninger med relation til handel og søfart. Tegningen er en fremtidsvision, for den viser, hvordan Oxholm forestillede sig, at der burde se ud på havnepladsen. Der skulle bygges en ny solid told- og vejerbod samt en stor proviant- og materialgård med trekantet grundplan, desuden skulle kajen udbedres. Planen var beregnet til at komme til at koste hele 30.000 rigsdaler vestindisk kurant [mus forklaring om møntforhold]. Kun dele af den blev gennemført. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.304)
Tegningen viser fortets hovedetage, hvor chefen havde sine værelser i hovedfløjen. Heroppe var luftigere og behageligere end i stueetagen, hvor menige og officerer boede. Mod vandet lå søbatteriet forsynet med kraftige kanoner. Kanonerne, der pegede mod land, og som skulle forsvare fortet mod indre oprør, var mindre kraftige. Under trapperne lå nogle meget snævre arresthuller beregnet til slaver som skulle straffes. Også garnisonens egne folk levede under særdeles trange og ulideligt varme forhold. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.306)Tegningen viser øverst fortets facade mod byen. Hovedfløjen af det næsten kvadratiske anlæg var – og er – flankeret af hjørnebastioner. Nederst er et snit gennem fortet, hvor vandet og søbatteriet er til højre. Herefter følger krudtkammeret, det lille klokketårn, den lukkede gård, hovedfløjen og forgården. Det solide fort er aldrig blevet angrebet, men overgav sig i 1801 og 1807 uden kamp til de talmæssigt overlegne briter. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.308)Oxholms plan for opførelse af forskansninger på Protestantkajen, den lille holm i Christiansted havn. Fra ældre tid var holmen forsynet med 3 små batterier. Men for 12.000-13.000 rigsdaler kunne man få de viste nye kanonbatterier og barakker på toppen af øen, hvorfra man ville kunne beskyde både indsejlingen og havnen. Og i særlige tilfælde endda byen. Det hele skulle beskyttes af bevoksninger af stikkende kaktusser og bemandes med 5 underofficerer og 52 menige soldater. Den venstre del af holmen skulle dog som hidtil kunne bruges til vedligeholdelse af skibe. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.310)På kysten yderst ved sejlløbet ind til Christiansted havn lå dette store batteri, som dog kun var udstyret med mindre kanoner. Herfra kunne man holde øje med ankommende skibe og kontrollere indsejlingen til havnen. I huset var vagtstue, krudtkammer og et værelse til underofficererne. For at sikre vandforsyningen brugte man cisterner til at opsamle regnvand. Som man kan se, er den placeret (c) mellem de to brystværn af opkastet jord, som Oxholm foreslog anlagt for at beskytte de ellers helt udækkede soldater. Læg mærke til, at det lille køkken er anlagt, som det var kutyme på De Vestindiske Øer: i behørig afstand fra hovedhuset af hensyn til brandfaren. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.313)I guvernementshuset med den imponerende facade mod Kongensgade herskede generalguvernør Peter Clausen (1721-1784) fra 1773 til 1784. I stueetagen var varemagasiner og kontorer, på hovedetagen regeringssal og andre repræsentative lokaler, mens overetagen rummede privatboligen. I gården var sekretærbolig, foruden slavehuse, køkken, hestestald, vognskur og andet. Guvernementshuset var i dårlig stand, blandt andet på grund af indtrængende vand fra rør, som ledte opsamlet regnvand fra taget ned til tappehaner i lokalerne på de forskellige etager. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.315)Det militære hospital i Hospitalsgade var omgivet af dels en mur, dels et plankeværk. Og på området fandtes både bolig for hospitalsforstanderen, sygestuer og slavehuse samt fritliggende køkken og lokum. I gården var en meget stor cisterne til opsamling af regnvand. Forholdene var yderst ringe på hospitalet og der manglede både madrasser, hovedpuder og lagener til de syge. Patienterne turde imidlertid ikke klage, da de ellers risikerede at blive sendt tilbage til den hårde soldatertjeneste. Oxholm foreslog, at man rev militærhospitalet ned og i stedet opførte et nyt på en frisk plads umiddelbart uden for byen. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.316)
