Handel og søfart

St. Thomas havn var en af de vigtigste handelshavne i 1800-tallets Vestindien. Havnen i byen Charlotte Amalie på St. Thomas var frihavn, og trafikken i havnen var omfattende på grund af dens gode beliggenhed og fine faciliteter.

Flådens sidste krigsskib i Vestindien var krydseren Valkyrien. Den blev sendt af sted i 1915, og først i 1917, da øerne var blevet solgt til USA, kunne skibet vende hjem.

I knap 100 år havde Vestindisk-guineisk Kompagni både nationalt monopol på handlen med de vestindiske øer og delvis toldfrihed. Men i 1754 blev handlen frigivet, og der opstod flere handelskompagnier. De gjorde blomstrende forretninger.

Lange perioder under danskernes næsten 250-årige kolonitid i Vestindien var præget af både lokal og international uro. Ikke færre end 140 gange blev danske krigsskibe sendt til regionen. Skibene fragtede både tropper og embedsmænd og indgik i konvojer.

Mange millioner afrikanere er i tidens løb blevet fragtet som slaver over Atlanten. Under dansk flag blev 120.000 sejlet fra Afrikas vestkyst til Vestindien. På de lange overfarter var forholdene rædselsfulde, og mange døde af sygdom, selvmord eller tørst.

Handelskompagnierne sikrede en omfattende trafik af skibe fra Danmark til kolonien i Vestindien. I de første mange år sejlede mange skibe først til Guinea for at hente slaver og fragte dem til de tre øer. Fra 1730’erne sejlede de fleste skibe direkte fra Danmark til Vestindien.

I den første tid kom kun få varer retur fra kolonien på St. Thomas. Men efterhånden fragtede man flittigt varer mellem Danmark, Afrikas vestkyst og Vestindien. Handlen var umådeligt indbringende - også for den danske stat og det danske samfund.