I 1915 var der uro i Vestindien. Der var voksende utilfredshed og strejker blandt arbejdere, der var uro i forbindelse med rygter om salg af øerne til USA, og 1. Verdenskrig var brudt ud året før. Krigsskibet Valkyrien blev derfor sendt af sted. Da Valkyrien nåede frem, udbrød der omfattende strejker på St. Croix og St. Thomas, og bevæbnede soldater fra skibet blev sat i land for at opretholde ro og orden. Senere måtte Valkyriens besætning kæmpe mod en ualmindeligt voldsom orkan, som hærgede i efteråret. Valkyrien var det eneste af de mange skibe i Charlotte Amalies havn på St. Thomas, som ikke havarerede. Skibets kraftige maskine og ankre holdt det nogenlunde på plads.
Kommandøren Henri Konow blev guvernør
Efter strejkernes afslutning blev forholdene roligere, og de 230 mand på Valkyrien regnede med snart at kunne sejle hjem igen. Men den politiske situation udviklede sig, og øerne skulle overdrages til USA. Øernes guvernør, Helweg-Larsen, ønskede ikke at stå i spidsen for overdragelsen, så han tog sin afsked. I stedet blev Valkyriens chef, kommandør Henri Konow, fungerende guvernør over den kolonien i Vestindien.
Overdragelsesceremoni
Det tog nogen tid at få formaliteterne med amerikanerne i orden. Men endelig den 31. marts 1917 kunne de danske soldater tage opstilling på paradepladsen foran kasernen i Charlotte Amalie på St. Thomas, hvor den højtidelige overdragelsesceremoni fandt sted. Dannebrog blev nedhalet og Stars and Stripes hejst under salut fra Valkyrien og fra et amerikansk skib i havnen. To dage senere gik USA ind i 1. Verdenskrig. Fire dage derefter gik Konow ombord på sit skib, lettede anker og sejlede hjemad.
Afslutning på det lange togt
Valkyriens togt kom til at vare ikke mindre end 16 måneder. For besætningen var det en spændende rejse til en uhyre fjern og eksotisk destination. Men især for de menige ombord føltes opholdet i kolonien snart kedsommeligt og efterhånden alt for langvarigt. Reelt havde man ikke meget fornuftigt at lave, indtil overdragelsesdagen endelig oprandt.