Forhørsprotokollerne fra politiretterne er et af de meget få steder, man kan komme tæt på slavernes egen udlægning af begivenheder i deres liv. Det gælder også fænomenet obeah, som var omgærdet af mystik. Obeah, eller Obi, kan beskrives som et sæt af magiske eller religiøse forestillinger og praksisser, som eksisterede blandt slaver forskellige steder i Caribien. Det var et kreolsk fænomen baseret på elementer fra især afrikanske kulturer, men også elementer fra andre kulturer. Obeah kendes især fra Britisk Vestindien, men altså også fra De Vestindiske Øer.
Trolddom eller harmløs overtro
Lovgivningen for og retsvæsenets reaktion på brugen af obeah ændrede sig gradvist igennem koloniperioden. I begyndelsen var straffen hård, fordi obeah blev anset for at være trolddom og dermed farlig. Med tiden blev obeah opfattet som en harmløs overtro, som dog kunne lede til andre forbrydelser.
I det følgende eksempel forsøgte slaven Stephan at hævne sig på plantageforvalteren via obeah. Det fremgår tydeligt, at retten ikke anså obeah for at være særlig strafværdig i sig selv, sammenlignet med f.eks. mord eller selvmord.
Stephan og den ødelagte rom
Stephan var Bomba (øverstbefalende for slaverne) på Peter Nugents plantage på St. Croix. I begyndelsen af marts 1781 blev han i Christiansted politiret anklaget for at have ødelagt plantagens romproduktion. Anklagen gik på, at Stephan havde brugt obeah og desuden forsøgt at slå sin kone og sig selv ihjel. Plantageforvalteren Mansfield forklarede, at problemet var startet, da han havde straffet alle plantagens slaver for et uopklaret tyveri af plantageejerens kalkuner. Den kollektive straf bestod i, at han havde konfiskeret slavernes private svin og kvæg. Stephan var derefter blevet usamarbejdsvillig. Og han havde ladet andre slaver forstå, at han ville gøre noget, så forvalteren forsvandt fra plantagen.
Obeahmanden Melander
To andre slaver fra Nugents plantage, Johnno og St. Croix, forklarede i retten, at Stephan havde opsøgt en obio (obeah-mand), der hed Melander, på generalkrigskommissær Beverhoudts plantage. Af ham havde Stephan fået en ”obieflaske” med et hvidt indhold. Stephan havde hældt indholdet i det kar, hvor rommen blev sat til gæring og derefter var romproduktionen gået i stå. Først da anlægget var blevet renset, havde produktionen kunnet gå i gang igen. Stephan nægtede sig først skyldig i anklagen, men erkendte, at han sammen med sin kone, Nancy, var flygtet, da romproduktionen var gået i stå. Årsagen, ifølge ham, var, at slaver på plantagen spredte falske rygter om, at han havde gjort det, og han frygtede forvalterens straf.
Forsøg på mord og selvmord
Da Stephan og Nancy kort efter blev fundet på plantagen La Princesse, forsøgte Stephan i desperation at skære halsen over på sig selv og Nancy. Det var for at undgå straf, erkendte han. Forsøget på mord og selvmord mislykkedes. Senere i retsforløbet indrømmede Stephan, at han havde modtaget en obiflaske af Melander og brugt indholdet, som vidnerne sagde. Melander nægtede dog pure at have haft noget med sagen at gøre.
Dødelig udgang
Inden sagen kunne afsluttes, tog den dog en uventet drejning. Torsdag den 15. marts døde Stephan, mens han var fængslet i Fort Christiansværn i Christiansted. Årsagen er ikke oplyst, men anklageren antog, at det var pga. snitsåret i halsen. Stephan ville være blevet dømt for både at have saboteret romproduktionen og forsøgt at dræbe sin kone og sig selv. Derfor tilkendte retten ejeren, plantageejeren Peter Nugent, en erstatning fra guvernementet på 170 rdl. Melander blev idømt 150 piskeslag ved justitsstøtten for at have hjulpet Stephan ved at lave det middel, som ødelagde romproduktionen.
