Befolkningen i den danske koloni i Vestindien bestod af mange forskellige nationaliteter. Der var heller ikke en dominerende folkekirke, men flere forskellige trossamfund. De kristne menigheder talte blandt andet lutheranere, katolikker, reformerte og herrnhutere, også kaldet brødremenigheden. Sidstnævnte drev en udstrakt missionsvirksomhed blandt slaverne.
Kilder fra kirkerne
Der er ikke bevaret mange kirkebøger, som vi kender dem fra Danmark. Men der er ca. 3 hyldemeter med de kristne menigheders indberetninger til den danske stat, som er bevaret. Disse indberetninger, som har betydelige huller, fortæller om fødte, konfirmerede, viede og døde i perioden 1805-1918 – både blandt slaver og frie.
Fødsel, konfirmation og vielse
Om fødsler oplyste indberetningerne typisk fødsels- og dåbsdato, navn, forældrenes navne, aldre, beskæftigelse og bopæl samt faddernes navne. Konfirmanderne blev opregnet med navn, alder og bopæl. Ofte var der tale om voksne slaver i tyverne. Ved vielser kunne der eksempelvis indberettes, at pastor Hother Hänschell den 21. juli 1845 i den danske kirke i Christiansted på St. Croix viede slaven Thomas på 28 år til slavinden Catharine på 29 år, begge tilhørende plantagen Constitution Hill og begge medlemmer af den danske missionsmenighed. I det flerkulturelle samfund var det ikke ualmindeligt, at man giftede sig på tværs af de kristne menigheder. I den sidste periode inden slaveriets afskaffelse i 1848 så man endda eksempler på, at frie giftede sig med slaver.
Indberetninger om de døde
Hvad angår de døde, anførte indberetningerne blandt andet navn, alder, beskæftigelse, bopæl, dødsårsag og begravelsessted. Dødsårsagerne var ofte angivet noget svævende (alder, sindssyge, maveonde), og begravelsen fandt tit sted på den lille kirkegård, på den plantage, hvor afdøde havde boet. Indtil slaveriets ophævelse angav indberetningerne som regel også, om den afdøde var fri eller ufri.