Den Dansk-Vestindiske Nationalbank

Selv om man indførte amerikanske penge på de vestindiske øer efter salget i 1917, var sedler med den danske konges portræt stadig gyldigt betalingsmiddel i denne del af USA helt frem til 1934. Den Dansk-Vestindiske Nationalbank havde nemlig i 1904 fået privilegier, som løb i 30 år.
Billede af Den Dansk-Vestindiske Nationalbanks hovedsæde.
Den Dansk-Vestindiske Nationalbanks hovedsæde ved torvet i Charlotte Amalie. (Rigsarkivet).

Kolonien fik allerede i 1700-tallet sit eget møntsystem. På dette tidspunkt cirkulerede også fremmede penge i betydeligt omfang. Men som den omfattende søfart og handel via havnen i Charlotte Amalie voksede, steg behovet for en bank.

Banken gik fallit

I 1837 oprettede man på lokalt initiativ det private aktieselskab St. Thomæ Bank, som udstedte pengesedler. Banken gik fallit 1898. Derefter sørgede den britiske Colonial Bank for forretningerne, indtil man i 1904 oprettede Den Dansk-Vestindiske Nationalbank.

Reform af pengesystemet

Ved samme lejlighed reformerede man pengesystemet og gik fra rigsdaler til møntenheden franc (1 franc = 100 bit). Pengesedlerne bar Christian den Niendes portræt på forsiden og var i øvrigt smykket med motiver fra de tre øer.

Billede af pengeseddel, udstedt i 1905 af Den Dansk-Vestindiske Nationalbank.
Pengeseddel, udstedt i 1905 af Den Dansk-Vestindiske Nationalbank. På forsiden er bananpalme og gadeparti, på bagsiden en mark med sukkerrør. (Privat eje).

Særlige privilegier

Den Dansk-Vestindiske Nationalbank fik ved oprettelsen i 1904 privilegier, som løb i 30 år. Ved salget af kolonien i 1917 lovede amerikanerne at opretholde privilegierne – blandt andet retten til at trykke pengesedler. Det betød, at den danske konges portræt prydede pengesedler på de tre amerikanske øer helt frem til 1934.

Billede af Den Dansk-Vestindiske Nationalbanks ekspeditionslokale i Charlotte Amalie.
Et kig ind i Den Dansk-Vestindiske Nationalbanks ekspeditionslokale i Charlotte Amalie. (Rigsarkivet).