Henri Konow ankom til den danske koloni i Vestindien i december 1915 sammen med 230 mand på krigsskibet Valkyrien. I oktober 1916 blev han konstitueret guvernør. Konows vigtigste opgave blev at overdrage øerne til USA den 31. marts 1917.
Pengene først
Før øerne kunne overdrages, skulle Konow vide, at pengene var blevet overdraget fra USA til Danmark. På overdragelsesdagen blev telegraflinjen mellem Washington og Vestindien holdt fri for al anden trafik, så meddelelsen kunne nå frem. Betalingen skete som aftalt klokken 11, og klokken 13:30 modtog man på St. Thomas telegrammet om, at pengene var betalt.
”Tropesolen skinnede på menneskemængden”
Konow berettede senere om overdragelsesceremonien, at den fandt sted på paradepladsen foran gendarmerikasernen i Charlotte Amalie, hvor tropesolen skinnede på den store forsamlede menneskemængde. Klokken 15:50 kom Konow i land fra Valkyrien, og umiddelbart efter ankom den amerikanske Commander Pollock. De to søofficerer skridtede både det danske og det amerikanske æreskompagni af. I kasernebygningen underskrev Konow og Pollock derefter overdragelsesdokumenterne.
Tårer og kanoner
Ude på pladsen proklamerede Konow på engelsk, at han i kongens navn overdrog øerne til USA, og på dansk kommanderede han ”Hal ned Dannebrog!”. Alle tilhørere tog hatten af i respekt, musikkorpset spillede Kong Christian, æreskompagnierne præsenterede gevær, og kanonsalutter blev affyret. Konow berettede, at ”paa Mængden gjorde Flagets Nedhaling et dybt Indtryk, man hørte ikke en Lyd, og mange Taarer blev fældede”.
Præsidentens proklamation og gudstjeneste
Herefter erklærede Pollock, at han overtog øerne i præsidentens navn og gav ordre til at hejse det amerikanske flag. Musikkorpset spillede Hail Columbia fulgt af flere kanonsalutter. Pollock oplæste præsidentens proklamation til befolkningen, og til slut blev afholdt en gudstjeneste.
Valkyriens farvel
Allerede fire dage senere, den 4. april 1917, forlod Valkyrien St. Thomas med kurs mod Danmark. Da havde den været i kolonien i 16 måneder, og besætningen længtes voldsomt hjem.
