Amerikansk interesse for øerne
Efter at Danmark havde tabt krigen i 1864, blev amerikanerne bange for, at Østrig som en slags krigsbytte skulle bemægtige sig Dansk Vestindien. Den amerikanske udenrigsminister William H. Seward indledte derfor forhandlinger med den danske gesandt Waldemar Raasløff i Washington. Amerikanerne var meget interesserede i at erhverve den glimrende havn på St. Thomas til sin orlogsflåde.
Seward og Raasløff var handlekraftige og resultatorienterede mænd. I begyndelsen af 1867 forhandlede de en slagstraktat på plads. Den blev underskrevet på diplomatniveau den 24. oktober 1867. Amerikanerne ville købe St. Thomas med St. Jan for 7,5 millioner dollars i guld, derimod var de ikke synderlig interesserede i landbrugsøen St. Croix.
Folkeafstemning eller ej
Danmark havde ét ønske, som man stod fast på, skønt amerikanerne fandt det unødvendigt. Det drejede sig om en folkeafstemning på øerne vedrørende salget. Traktatens paragraf 1 sagde: ”Hans Majestæt Kongen af Danmark vil imidlertid ikke øve nogen Tvang over Befolkningen og vil derfor snarest muligt give den Leilighed til frit at tilkjendegive sine Ønsker med Hensyn til denne Afstaaelse”. Resultatet af folkeafstemningen, som gennemførtes på St. Thomas og St. Jan den 9. januar 1868, blev, at 1244 stemte for salget og 22 imod salget af de to øer til USA.
Tiden rinder ud
Hermed var Danmark parat til at ratificere (godkende) traktaten; men i USA var der politiske betænkeligheder. Trods Raasløffs energiske anstrengelser gik tiden, uden at kongressen kunne bestemme sig. Den sidste frist for ratificering udløb i april 1870, uden at Senatet havde sagt ja til købet af kolonien. Løbet var dermed kørt for denne gang.
