Salgstraktaten 1902

I 1873 gik der rygter om, at Danmark ville afstå Dansk Vestindien til Tyskland for at få Sønderjylland tilbage i bytte. Dette var ikke korrekt, ligesom andre rygter i årtierne efter det mislykkede salgsforsøg i 1867 om afhændelse af kolonien heller ikke havde noget på sig.
Første side i salgstraktaten fra 1902.
Salgstraktatens første side. (Rigsarkivet).

Fornyet amerikansk henvendelse

Amerikanerne var stadig meget interesserede i at overtage kolonien, og i januar 1900 fremkom den amerikanske udenrigsminister John Hay med et udkast til en salgstraktat. Nu ville man købe alle tre øer for en samlet pris af 3,5 millioner gulddollars, og man ville gerne handle hurtigt.

Danske modkrav

Den danske regering og rigsdag var overvejende positivt stemt for at sælge den underskudsgivende koloni. Dog forlangte man mindst 4 millioner dollars for øerne. Desuden ønskede danskerne en række privilegier for øernes befolkning og danske økonomiske interesser. En folkeafstemning var også på tapetet.

Amerikanerne gav sig på de fleste punkter, så den 24. januar 1902 i Washington kunne Danmark ved ambassadør Constantin Brun og USA ved udenrigsminister John Hay endelig undertegne traktatens tekst. Prisen var endt med at blive 5 millioner dollars.

Debat i Danmark

Allerede midt i februar 1902 ratificerede (godkendte) Kongressen slagstraktaten. I Danmark skulle Rigsdagen gøre det samme. Den bestod dengang af to kamre – Folketinget og Landstinget – (på samme måde, som vi kender det fra det britiske parlament med Underhus og Overhus). Efter en omfattende offentlig debat godkendte Folketinget øsalget den 14. marts med 88 stemmer mod 7.

Drama i Landstinget

Men Landstinget var væsentligt mere konservativt sammensat, så hér forudså man, at stemmerne ville komme til at stå meget lige. Derfor sørgede man for, at alle medlemmer var på plads den 22. oktober 1902. En 96-årig kammerherre blev afhentet på sit gods i Jylland, kørt i ambulance til København og båret på en båre ind i landstingssalen. Hér endte afstemningen med at 32 medlemmer stemte for salget, og 32 medlemmer stemte imod. Dermed var forslaget ikke vedtaget – og salgstraktaten kunne ikke ratificeres.

Se traktatens fulde tekst her.

Sidste side i salgstraktaten fra 1902.
Salgstraktatens sidste side med underskrifter af ambassadør Constantin Brun og den amerikanske udenrigsminister John Hay (Rigsarkivet).