Skæbnehistorier

Christian Sort: Slave, læge og plantageejer

Meget få slaver vred sig løs af det brutale slaveliv. Christian Sort var en dem. Han fik sin frihed, fordi han hjalp sine ejere under slaveoprøret på St. Jan i 1733. Men han vandt også respekt både blandt slaver og europæere, fordi han var en dygtig læge.
Kort over Coral Bay på St. Jan
Kort over Koralbayen (Coral Bay) på St. Jan, 1720, tegnet af Anders Sørensen. RA, Rentekammeret, arkivnr. 303, Kort og tegninger 1600-1920, kortnr. 337.018.

Ingen ved, hvor og hvornår Christian blev født. Men da det store slaveoprør brød ud på St. Jan i 1733, arbejdede han som slave-assistent for Vestindisk-Guineisk kompagnis læge på øen, doktor Cornelius Bødker. Christian var slave på kompagniets store plantage Carolina i Coral Bay, hvor Bødker arbejdede som plantagelæge.

Christian var meget intelligent og en dygtig læge, især fordi han havde stor viden om de lokale medicinske planter på St. Jan. Måske var det hans position som assistent og betroet hjælper for plantagelægen, som fik ham til at hjælpe sine ejere mod oprørerne i 1733. Han fungerede i alt fald som meddeler for kompagniet og bl.a. for den indsats fik han mange år senere sin frihed.

Plantageejer – men slave

I årene efter oprøret levede og arbejdede Christian dog stadig som slave på kompagniets plantage, men som den højest værdsatte af dem alle. Og da han i 1747 – nu med efternavnet ”Sort” – giftede sig med slavinden Christiana Bille i den Lutheranske kirke, optrådte selveste Christian Suhm, kommandanten over St. Thomas og St. Jan, som vidne ved giftermålet.

Da den danske krone i 1755 overtog kolonien fra kompagniet, og dermed også plantagen Carolina, arbejdede Christian ikke længere som assistent. Nu var han barbermester, altså læge på plantagen. Og ikke nok med det, han ejede også sin egen plantage i nabolaget og de 8 slaver, som arbejdede på den.

Fri, autoriseret læge og plantageejer

Slaver kunne normalt ikke eje slaver selv og derfor er det muligt, at Christian allerede i 1755 blev behandlet som fri uden at være det formelt. Først i 1762 blev han registreret som frineger, og året efter blev han officielt frigivet af sin ejer, Kong Frederik V. Christian fik sin frihed, fordi han havde arbejdet i mange år som læge på de kongelige plantager. Men også fordi han under oprøret i 1733 havde stået på plantageejernes side. På den måde var Christian en god rollemodel for andre slaver, mente kongen.

Christian havde høj status i slavesamfundet. Ved flere lejligheder optrådte han som gudfar ved dåb af slavebørn i den lutheranske kirke. Rollen som gudfar eller gudmor var et ærefuldt ansvar, som barnets forældre tilbød højtstående personer, som de ønskede at opbygge en relation til.

Mønsterbryder

I 1764 fik Christian officiel autorisation til at arbejde som læge overalt på De Vestindiske Øer. Det var en anerkendelse af hans evner og erfaring, der ligesom hans andre æresbevisninger overskred det skel mellem sort og hvid, slave og fri, som samfundet på De Vestindiske Øer ellers hvilede på.

Økonomisk gik det åbenbart også godt, for i 1766 købte Christian en plantage i Brown Bay på nordsiden af St. Jan, ikke langt fra sit gamle hjem på Carolina. Christian Sort levede på Brown Bay med Christiana til sin død i 1772.

Litteratur

Knox, John P., A historical account of St. Thomas, W. I. : with its rise and progress in commerce, missions and churches, climate and its adaptation to invalids, geological structure, natural history, and botany : and incidental notices of St. Croix and St. Johns, slave insurrections in these islands, emancipation and present condition of the laboring classes. New York: Charles Scribner, 1852.

Plantagen Carolina ved Coral Bay på St. Jan.
Plantagen Carolina ved Coral Bay på St. Jan, 1833. Farvelagt tegning af Frederik von Scholten, skitsebog II, tegning nr. 54. Museet for Søfart, filnr. 000034163.