Den 8. juli 1857 kl. 10 startede retssagen mod William Mangale i St. Thomas Ekstraret. Mangale var sigtet for at have skudt og såret slagteren Souffrain Gabeau med et haglgevær. Han var blevet pågrebet, havde tilstået og havde siddet fængslet i Fort Christian siden skyderiet to måneder tidligere.
Retssagen
Adolph Rosenstand var dommer. Han var desuden byfoged, skriver og politimester på St. Thomas. Som Actor (anklager) havde Præsidentskabet for St. Thomas og St. Jan beskikket prokurator G. Stenersen, og som Defensor (forsvarer) prokurator L. C. Gad. Derudover deltog to tings- og stævningsmænd. Sagen var egentlig ligetil. Mangale havde under politiforhøret måneden før tilstået at have affyret skud med et haglgevær mod Gabeau. Spørgsmålet var, om handlingen var overlagt, eller om Mangale – som han selv hævdede – havde handlet i affekt.
5-6 hagl fra Gabeaus baghoved
Som bilag i sagen lå en attest fra Landphysicus (embedslægen) Erickson. Heri forklarede han, at han havde udtaget 5-6 hagl fra Gabeaus baghoved og den øverste del af ryggen. Haglene var trængt ind i cellevævet under huden, men Erickson mente ikke, at Gabeau ville få varige mén. Sammen med attesten returnerede han et hagl, som politimester Rosenstand havde sendt ham. Han erklærede, at de hagl han havde udtaget af Gabeau, var af samme størrelse.
Anklager Stenersen hævdede, at handlingen var overlagt, og understregede, at skuddene kunne have dræbt Gabeau. Han krævede derfor Mangale dømt til seks års forbedringshusarbejde.
En pludselig indskydelse
Mangales forsvarer afviste, at handlingen var overlagt. Han argumenterede for, at Mangale havde handlet efter en pludselig indskydelse. Motivet skulle være, at Gabeau havde spredt usande rygter om, at Mangale havde stjålet penge fra ham. Han påpegede, at Mangale blot ville skræmme Gabeau og ikke havde tænkt ”at de smaa Hagl, hvormed Gevæhret var ladt, kunde gjøre Gabeau nogen synderlig Skade.” Desuden mente forsvareren, at det var en formildende omstændighed, at Mangale var meget ung, kun 21 år, og på grund af sin manglende opdragelse aldrig havde lært at styre sit temperament. Alt i alt var anklagerens krav om seks års forbedringshusarbejde alt for strengt, mente han. Han foreslog i stedet ”om hans Straf ei passende kunne bestemmes til nogen Tids Vand og Brød.”
William Mangale blev fundet skyldig
Mandag den 27. juli i 1857 faldt dommen. William Mangale blev fundet skyldig ”i en overlagt Voldsgjerning som, skjøndt ingen betydelig Skade dermed er skeet eller var tilsigtet, dog formedelst det Redskab, hvormed den udførtes, var forbunden med Fare for den Angrebnes Helbred.” På grund af Mangales unge alder og motivet til handlingen mente dommer Rosenstand dog ikke, at straffen kunne fastsættes til mere end to års forbedringshusarbejde. Mangale tog imod dommen og ønskede ikke at appellere.