Tidslinje

Efter næsten 50 år på St. Thomas ønskede Vestindisk Kompagni at kolonisere endnu en ø i Vestindien. Det naturlige valg faldt på St. Jan, som ligger tæt på St. Thomas.

I 1733 købte Vestindisk-guineisk Kompagni den næsten ubeboede ø St. Croix af Frankrig. Den ligger tæt på St. Jan og St. Thomas og er lidt større end de to øer.

Slaverne på de Vestindiske øer levede under særdeles hårde kår. Et reglement fra 1733 sagde fx, at slaver, der begik groft tyveri, skulle knibes tre gange med gloende jerntænger og derpå hænges.

Vestindisk-guineisk Kompagni havde i mange år monopol på handel og søfart i Dansk Vestindien. Det var de vestindiske plantageejere ikke tilfredse med. De ønskede en liberalisering.

Med oplysningstiden fulgte nye tanker om menneskerettigheder og friere forhold for det enkelte individ. Man begyndte også at diskutere, om man burde afskaffe den umenneskelige transport af slaver.

Der var politiske forviklinger i Europa, og Danmark kom på kollisionskurs med Storbritannien. Også i Vestindien var der gnidninger, og i marts 1801 besatte englænderne Dansk Vestindien.

Slavehandelen over Atlanten blev afskaffet fra 1803. Men slaveriet på de vestindiske øer fortsatte. Der var dog røster, som krævede det afskaffet, og i 1833 blev slaverne frie i Britisk Vestindien.

De før så indbringende aktiviteter i Vestindien blev fra midten af 1800-tallet en dårlig forretning. Det blev fra flere sider foreslået, at kolonien burde sælges.

Slaverne på de danske besiddelser i Vestindien blev frigivet i 1848. Men de tidligere slaver fik ikke stort bedre forhold som frie – hverken hvad angik bolig, sundhed, uddannelse eller økonomi.

Efter de strandede salgsforhandlinger i 1867 var Danmark atter i 1902 meget tæt på at sælge St. Jan, St. Thomas og St. Croix. I januar 1900 henvendte USA sig til Danmark med et forslag om køb.

Fra første færd holdt de danske myndigheder godt styr på befolkningen i den vestindiske koloni. Den sidste folketælling på øerne under dansk flag blev afholdt den 1. februar 1911.

Efter forgæves forhandlinger om salg af øerne til USA iværksatte man fra dansk side flere reformforsøg. Men de var kun halvhjertede og utilstrækkelige til at afhjælpe den sociale nød.

Arkivalierne fra Dansk Vestindien er af enestående kvalitet. Derfor blev de i 1997 optaget på UNESCOs liste over den skriftlige verdenskulturarv, The Memory of the World Register.

Gennem årene har forskere benyttet de danske arkivalier fra Danmarks tid i Vestindien. Men de enorme arkiver – cirka 800 hyldemeter – var i mange år dårligt registreret og i ringe forfatning.