I 1733 købte Vestindisk-guineisk Kompagni den næsten ubeboede ø St. Croix af Frankrig. Den ligger tæt på St. Jan og St. Thomas og er lidt større end de to øer.
St. Croix havde en stor slette med god agerjord, hvor man kunne dyrke sukkerrør. Den blev derfor hurtigt opmålt, udstykket og opdyrket. De fleste plantageejere var briter, franskmænd, nederlændere og andre ikke-danske europæere. Snart udviklede øen sig til en sand guldgrube for kompagniet, plantageejerne, købmændene og rederne. Den økonomiske blomstring varede resten af 1700-tallet.
