Efter forgæves forhandlinger om salg af øerne til USA iværksatte man fra dansk side flere reformforsøg. Men de var kun halvhjertede og utilstrækkelige til at afhjælpe den sociale nød.
Enighed om salgsaftale i 1916
Amerikanerne var stadig interesserede i at overtage øerne. De blev gradvist mere bange for, at tyskerne kunne komme dem i forkøbet og etablere en flådebase der. Da Første Verdenskrig brød ud i sommeren 1914, blev udfordringerne i kolonien kun endnu voldsommere. Den internationale handel og søfart ved St. Thomas blev næsten afbrudt, og det samme blev forbindelsen til Danmark.
USA, som var neutral, henvendte sig på ny til Danmark og lod denne gang forstå, at nu ville man have kolonien. Efter intense forhandlinger enedes man i 1916 om en salgsaftale. Prisen var høj: 25 millioner dollars i guld. I USA godkendte kongressen hurtigt aftalen. Men i Danmark opstod atter en voldsom debat mellem tilhængere og modstandere.
Danmarks første folkeafstemning
I denne uafklarede situation vedtog rigsdagen at lægge spørgsmålet ud til folkeafstemning. Dette var en ny mulighed, som grundloven af 1915 havde åbnet. Spørgsmålet om salg af de vestindiske øer blev dermed i 1916 til den første folkeafstemning nogensinde i Danmark. Danskerne sagde klart ja til salget: 64 procent stemte for. Derpå kunne rigsdagen godkende aftalen, og øerne blev overdraget til USA den 31. marts 1917. De fleste danskere forlod hurtigt den gamle koloni og rejste hjem til Danmark.
