Slavehandelen over Atlanten blev afskaffet fra 1803. Men slaveriet på de vestindiske øer fortsatte. Der var dog røster, som krævede det afskaffet, og i 1833 blev slaverne frie i Britisk Vestindien.
Også i Danmark og i Dansk Vestindien debatterede man emnet. Peter von Scholten, der var generalguvernør fra 1827, var en varm fortaler for en gradvis afskaffelse af slaveriet. I 1847 blev det vedtaget, at slaveriet helt skulle afskaffes efter tolv år. I mellemtiden skulle de børn, som blev født af slaver, være frie fra fødslen.
Slaveoprøret på St. Croix
Men det var for lidt og for sent. I juli 1848 begyndte et slaveoprør på St. Croix. Store skarer af slaver fra byen og plantagerne tog fuldstændig kontrol over den lille by Frederiksted. En af de toneangivende blandt oprørerne var slaven John Gotlieb, kaldet General Buddhoe.
Situationen var kritisk. Von Scholten så ingen anden udvej end at tage sagen i egen hånd for at forsøge at afværge et altødelæggende oprør. Den 3. juli 1848 kørte han til Frederiksted, talte til oprørerne og afskaffede slaveriet i de danske besiddelser i Vestindien med øjeblikkelig virkning. Det er siden blevet påstået, at von Scholten og John Gottlieb indgik en hemmelig forhåndsaftale, men det foreligger der i dag ingen dokumentation for.
Generalguvernøren havde ingen bemyndigelse til at afskaffe slaveriet. Han blev voldsomt angrebet for sin beslutning, både af medlemmer af den vestindiske regering og af slaveejerne. Slaveejerne havde mistet en stor del af deres formue uden at vide, hvilken erstatning de kunne forvente. Peter von Scholten fik et nervøst sammenbrud på grund af begivenhederne og forlod øerne umiddelbart efter.
Straks om natten mellem den 3. og 4. juli 1848 fik generalguvernør Peter von Scholten trykt denne dobbeltsprogede plakat, som offentliggjorde hans beslutning om at afskaffe slaveriet med øjeblikkelig virkning. Plakaten blev slået op over alt på alle tre øer i dagene derefter. (Rigsarkivet).