Kolonimagt

Slavernes egne ord: Politiretsprotokoller

Slaverne havde ikke mange rettigheder i den gældende lovgivning. Men nogle klagede alligevel til politimesteren over dårlig behandling – hvis de for eksempel sultede. Mange klager blev afvist, men enkelte undersøgte nærmere.
Politiretsprotokol.
Politiretsprotokol 1835-1849. (Rigsarkivet).

Politiretsprotokollerne fra de sager, som politimesteren undersøgte nærmere, giver et interessant indblik i retssystemet på øerne. De er samtidig et helt uniktt kildemateriale , fordi slaverne, der ellers meget sjældent efterlod sig skriftlige vidnesbyrd, her kommer til orde.

Flere vovede at klage

Formelt havde slaver ingen mulighed for at anlægge sager ved domstolene. Men mod slutningen af 1700-tallet begyndte flere og flere slaver at indgive klager til politimesteren. Antallet af klager steg markant frem mod slaveriets ophævelse i 1848. Det var de færreste slaver, som kunne skrive eller læse. Derfor blev deres klager indgivet mundtligt til politimesteren. Når politimesteren afviste klagen, blev slaverne blot sendt tilbage til plantagerne, hvor de blev straffet. Når sagen blev undersøgt nærmere, blev der indkaldt vidner – slaver såvel som frie.

Slaven Hannahs klage over forvalter N. Jürgensen

Et typisk eksempel på en klage fra en slave er slavinden Hannahs klage over forvalteren N. Jürgensen i november 1833. Hannah tilhørte plantagen Rust up Twist, en sukkerplantage på St. Croix. Hannah var født på plantagen og tilhørte den herrnhutiske menighed. Selv vidste hun ikke, hvor gammel hun var, men hun blev vurderet af retten til at være omkring 30 år.

Hannah klagede over, at forvalteren på Rust up Twist havde nægtet at lade hende indlægge på sygehuset, da hun var syg. Plantagens egen læge havde erklæret, at hun intet fejlede, og forvalteren havde derfor i stedet ladet hende piske. Hannah påpegede her, at lægen på plantagen altid erklærede slaverne for raske, også når de reelt var syge.

Hannah fortalte videre at: ”Efter at hun havde som meldt faaet Prygl og blev sat til Arbeide fik hun Feber paa nye, men […] turde ikke melde saadant, og løb derfor bort paa den Tid at Gangen [arbejdsholdet] holdt Middag og var frie for Arbeide.” Herefter holdt hun sig skjult blandt sukkerrørene i marken i nogle dage og gik derefter til politiet i Christiansted for at klage.

Efter at Hannah havde fremlagt sin klage, afhørtes blandt andet den sorte opsynsmand, der havde pisket hende, og forvalteren, som hun klagede over. De gav hver deres version af begivenhederne. Politiretsforhøret blev afsluttet og sagen sendt til Generalguvernøren. Hvad der videre skete i sagen, oplyses ikke i politiretsprotokollen.