Slaveri

Slavernes helbred: Ulykker, selvskade og selvmord

Slavernes hverdag var præget af hårdt og farligt arbejde, mishandlinger og voldsom frustration. Det ses af de skader, de pådrog sig, enten pga. arbejdsulykker, eller fordi de valgte at gøre skade på sig selv.
Mange arbejdsopgaver på plantagerne kunne forårsage arbejdsskader. Vindmøllen var et af de farlige steder. Billedet viser møllen på plantagen Rust op Twist, St. Croix. Tegning af C.J.N. Kierulff, fra midten af 1800-tallet. Det Kongelige Bibliotek.

Store og små arbejdsulykker var meget almindelige blandt slaverne, men det var dog sjældent noget, som førte til dødsfald. Heller ikke når en slave fik hånden knust i sukkermøllen – som her beskrevet af dr. Feilberg fra St. Jan i hans årlige medicinalberetning fra 1836 til myndighederne i København:

Af ulykkelige hændelser komne til min kundskab maa jeg bemærke en negerdreng, der paa plantagen Annaberg var sat til at kaste sukkerrør ind imellem vallserne af vindmøllen, som ved hans uforsigtighed grebe fat paa hans fingre og malede hans høire haand af. Jeg amputerede armen strax, og han befinder sig nu, paa tabet nær af hans haand, ganske vel.

Selvskade

Det var heller ikke usædvanligt, at slaver valgte at gøre skade på sig selv. Det desperate mål var at skade plantageejeren ved at skade hans ejendom, dvs. slaven selv. I medicinalberetningen fra 1836 gav dr. Feilberg dette eksempel:

En anden negermand paa plantagen Vaninisberg [St. Jan], gav sig selv i vrede trende hug af en øxe i den venstre arm, hvoraf det ene penetrerede håndleddet, og de to andre baade Radius og Ulna [knoglerne i underarmen], saaledes at haanden kun hang til armen ved skindet. Jeg amputerede ligeledes hans arm […]

Selvmord

I yderste konsekvens kunne frustration og desperation over manglende kontrol over deres eget liv drive slaverne til selvmord. Det skete ikke dagligt, men var heller ikke helt usædvanligt. Drukning var en almindelig metode, som det fremgår af landfysikus’ (distriktslægens) ligsynsattest den 17. januar 1817 i form af en besked fra en plantageforvalter på St. Croix:

Jeg må med beklagelse informere Dem om, at en neger ved navn Johnny, som altid har været opsynsmand, og siden sidste mandag bortløben, her til morgen har kastet sig selv i den nedre brønd og druknet sig selv. Han er meget medtaget efter faldet. Jeg kender ikke grunden til denne ulykke. Der mangler kun to høns fra vagthuset. Jeg har efterladt ham her for det tilfælde, at det er nødvendigt at tilkalde dommeren.

En anden måde at forlade livet på, som lå i forlængelse af selvskade, fremgår lakonisk af distriktslægens regnskabsbog for 28. oktober 1812:

Tog ud og undersøgte en neger på plantagen Cane Bay, [som] havde stukket sig selv til døde. [Pris:] 25 Pieces-of-Eight.

Litteratur

Niklas Thode Jensen, For the Health of the Enslaved: Slaves, Medicine and Power in the Danish West Indies, 1803-1848. København: Museum Tusculanum Press, 2012.

 

Tegning af hospitalet i Christiansted, St. Croix.
Når de slaver, som var ejet af staten, blev skadet eller syge, blev de indlagt på de offentlige hospitaler. Tegningen viser hospitalet i Christiansted, St. Croix, ca. 1778. Tegnet af Peter Lotharius Oxholm. RA, Rentekammeret, arkivnr. 303, Kort og tegninger 1600-1920, kortnr. 337.316.