Herrnhuterne missionerede i Vestindien fra 1732. Herrnhuterne var også kendt som Brødremenigheden eller De mähriske Brødre. De var hårdtarbejdende missionærer, som blandt andet hjalp slaverne til uddannelse som håndværkere og syersker. Også blandt europæerne udgjorde herrnhuternes pietisme en af de største trosretninger.
I 1767-1768 blev den videnskabeligt uddannede C. G. A. Oldendorp sendt fra Tyskland til de danske besiddelser i Vestindien for at skrive en beretning om missionens resultater på øerne. Han skrev 3.000 sider. Det var mere, end herrnhuterne havde mulighed for at få trykt, så i 1777 udkom en udgave på 1.100 sider under titlen Geschichte der Mission der evangelischen Brüder auf den caraibischen Inseln S. Thomas, S. Croix und S. Jan.
Beretning om livet i den danske koloni
Værket byggede på Oldendorps egne iagttagelser, på skriftlige kilder og på interviews med europæere, slaver og frie landarbejdere. En væsentlig del af beretningen beskrev øernes geografi, flora, fauna og politiske, økonomiske og sociale forhold og befolkningens levevilkår. Særligt beskrev han slaverne. Både deres afrikanske oprindelse, sprog, skikke og religion og især deres skæbne i Vestindien – bolig, arbejde, straffe og forholdet til deres ejer og europæerne. Han beskrev også selve missionen, som havde sikret dåb af 4.650 slaver i 1732-1768. I 2000-2002 udkom en videnskabelig udgave af hele Oldendorps store originalmanuskript i fire bind på næsten 3.000 sider.