Plantageejerne i Vestindien oparbejdede i løbet af 1700-tallet en stor gæld til nederlandske kreditorer. Den danske stat ville gerne forhindre, at plantagerne helt overgik til nederlænderne og indfriede derfor lånene i 1786. Plantageejerne skulle indsende hyppige indberetninger.
Ugerapporter, politirapporter og hospitalsrapporter
For eksempel indsendte plantageejerne ugentlige indberetninger om arbejdsstyrken, det udførte arbejde og beholdningerne på hver plantage. Disse er bevaret for perioden 1787-1847. Der er huller, men i mange tilfælde kan man kan følge udviklingen på en given plantage gennem årtier. Sammen med ugerapporterne kan man ofte i arkiverne finde plantagernes månedlige politirapporter og hospitalsrapporter samt regnskaber og breve.
Livet på plantagen North Star
En indberetning fra plantagen North Star på St. Croix fortæller for eksempel om ugen den 13.-19. september i 1830. Her var der 65 slaver på plantagen, hvoraf 3-5 var sygemeldt, og 1 var udlånt til vejarbejde på plantagen Morning Star, som lå cirka 6 kilometer borte. Af arbejdsdyr rådede man over 18 heste og muldyr. Man arbejdede på denne tid af året med at rense markerne for ukrudt og forberede dem til lægning af stiklinger af sukkerrør. Om mandagen fik slaverne udleveret ugens ration af majsmel og sild til deres egen husholdning. Samme dag besøgte lægen rutinemæssigt stedet. Fredag mødte slaven Martin op uden sin hakke, så han blev straffet med 24 slag med en kraftig kæp og sat fire døgn i plantagens arrest. Søndag var hviledag, hvor man blot førte kvæget til vanding ved havet.
Indberetningen fortæller også, at North Star havde en beholdning på blandt andet hakker, mel, sild, sukker og rom. Sygdommene blandt slaverne omfattede spedalskhed, feber, mavepine og tandpine – som blev kureret ved at trække tanden ud.