Ejendomsforhold

Oxholms vestindiske kort og tegninger: St. Jan

En af de bedste samlinger af kort og tegninger fra Dansk Vestindien er tegnet af officeren Peter Lotharius Oxholm i årene 1778-1780. Samlingen indeholder 32 kort og tegninger, herunder 4 fra St. Jan.
Kort over øen St. Jan.
Oxholm fremstillede i 1780 det første ordentlige kort over St. Jan. Øen, der på størrelse med Fanø, men meget bjergrig og vanskeligt fremkommelig. Ikke desto mindre er Oxholms topografiske kort ganske imponerende nøjagtigt. Øen var på hans tid delvis uopdyrket og kun med få plantager i drift. På øen var kun cirka 60 europæiske indbyggere. Ved Coral Bay på østenden fandtes familien Schimmelmanns plantage Carolina på den slette, som var næsten det eneste vandrette og dyrkningsegnede stykke jord på hele øen. På vestenden havde man udstukket, men endnu ikke rigtig fået bygget, en by ved Cruz Bay. Oxholms kort er senere blevet stukket i kobber og mangfoldiggjort (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.209).
Cruz Bay.
Efter slaveoprøret i 1733 sløjfede man fortet ved Coral Bay på den østlige ende af øen og besluttede i stedet at anlægge en by ved Cruz Bay på den vestlige ende nærmest St. Thomas. Endnu på Oxholms tid var der imidlertid kun blevet bygget ganske få huse i den nye by. Hans tegning viser grundplaner og facader af beboelsen for de menige, køkkenet og officerernes beboelseshus. Der var tale om enkle, men solide bygninger. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.339)
Nyanlagt batteri i Cruz Bay.
I Cruz Bay på vestenden af St. Jan var et forholdsvis nyanlagt batteri, udstyret med 12 tunge kanoner. Anlægget var forsynet med en særlig platform til at opsamle regnvand til cisternen. Endnu var der intet vagthus til soldaterne, så de måtte i stedet opholde sig i det lille køkken ”i al røgen og skarnet, hvorfor både deres øjne, sundhed, klæder og våben naturligvis er i en overensstemmelse hermed”, som Oxholm noterer. Det nærliggende lille bagerhus, som er vist til højre på tegningen, ville kunne benyttes til magasin for batteriet. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.341)
Fortet på toppen af det stejle Fortsbjerg ved Coral Bay på østenden af St. Jan.
Fortet på toppen af det stejle Fortsbjerg ved Coral Bay på østenden af St. Jan var det sted, hvor slaveoprøret i 1733 startede. Efter at have bemægtiget sig fortet fik slaverne kontrol over praktisk talt hele øen og blev først nedkæmpet efter 8 måneder. Efter denne traumatiske oplevelse sprængte danskerne fortet ved Coral Bay i luften og flyttede aktiviteterne til Cruz Bay på øens vestende. Et halvt hundrede år senere, da Oxholm tegnede ruinerne, var det meste af murene og hele officershuset i fortgården forsvundet. I dag henligger ruinen ganske som på Oxholms tid. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.343)