Ejendomsforhold

Oxholms vestindiske kort og tegninger: St. Croix, Fredriksted

En af de bedste samlinger af kort og tegninger fra Dansk Vestindien er tegnet af officeren Peter Lotharius Oxholm i årene 1778-1780. Samlingen indeholder 32 kort og tegninger, herunder 8 fra Frederiksted på St. Croix.
Byen Frederiksted.
Byen Frederiksted med omgivende plantager på vestenden af St. Croix. Den lille by blev begyndt anlagt i 1750’erne, og man bemærker den regelrette byplan med helt lige gadeforløb. Bogstavet ’B’ markerer Fort Frederiksværn på strandbredden umiddelbart nord for selve byen. Både nord og syd for byen lå sumpede laguner med stillestående og usundt brakvand. Byen havde ingen havn, men kun en åben ankerplads (rhed), hvor skibene måtte ligge udsat for vind og vejr. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.317a)
Fort Frederiksværn – som Oxholm kaldte Friderichs Fort.
Ud over kirkerne var de vigtigste bygninger i Frederiksted Fort Frederiksværn – som Oxholm kaldte Friderichs Fort – og nabobygningen toldboden samt hospitalet oppe på bakken i byens udkant. Selv om byen ikke var – eller er – særlig stor, rummede den ikke mindre end fire kirker: den danske (lutheranske), brødremenighedens, den katolske og den anglikanske. Gadenavnene var som i andre danske byer Torvegade, Bjergegade, Kongens Tværgade og Fiskergade. Byen havde konstant problemer med at få rent vand, så man måtte opsamle alt vand ved hjælp af såkaldte regnbakker og opbevare det i cisterner. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.317b)
Rids af stueetagen i fortet med vandbatteri foran.
Rids af stueetagen i fortet med vandbatteri foran. Fort Frederiksværn stod færdigt i 1760. De fleste af rummene rundt om den indre gård blev benyttet til beboelse for officerer og underofficerer. De menige var stuvet sammen i de mørke og beklumrede rum i bastionerne. Desuden fandtes vagtstue, krudtkammer og køkkener. Regnvand opsamlede man fra tagene ved hjælp af regnbakker, hvorfra vandet blev ledt til opbevaring i store cisterner. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.318).
Tegningen viser de mange kanoner, som Fort Frederiksværn var udrustet med.
Tegningen viser de mange kanoner, som Fort Frederiksværn var udrustet med. Der var tale om mindre kanoner på selve fortet til nærforsvar blandt andet i tilfælde af slaveoprør. Vandbatteriet med front mod havet var derimod forsynet med tungere skyts. På Oxholms tid var kanonerne imidlertid i forholdsvis dårlig stand, og man havde hverken krudt eller kugler i større mængder. Til de største kanoner havde man kun 10 kanonkugler tilsammen. Af håndgeværer var der 128 brugbare i våbenkammeret. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.320)
Fort Frederiksværn.
Fort Frederiksværn var beregnet til at være bemandet med et kompagni på 75 mand, men på Oxholms tid var der kun 42 plus officererne. I tilfælde af problemer kunne man alarmere militsen og borgerne i byen ved at affyre to kanonskud fra fortet. Et problem var det dog, at der ingen uddannede artillerister var, kun folk som kunne salutere med løst krudt ved særlige lejligheder. Derudover var fortets bygninger i ringe stand med rådnende bjælker og smuldrende mure. Til forskel fra tegning 337.318 var der dog nu blevet opført en separat lille proviantgård og anlagt en dyb regnbakke til vandopsamling inde i fortgården. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.322).
Forslag fra Oxholm til nye bygninger, som aldrig blev opført.
Flere af Oxholms tegninger viser forslag til nye bygninger, som aldrig blev opført. Dette gælder for eksempel provianthuset (øverst) og batteriet (nederst) her. Det solide provianthus var tænkt opført i 2 etager og bygget sammen med Fort Frederiksværn, nærmest som en udvidelse langs Kongensgade. Huset skulle blandt andet indeholde en stor bageovn, en regnvandscisterne og beboelse på første sal. Batteriet på pynten ved Sprat Hall en halv mil nord for byen skulle forsynes med meget kraftige kanoner og tunge morterer, så man kunne kontrollere ankerpladsen (rheden) ud for Frederiksted. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.323.
En umiddelbar fin bygning, men utæt og i temmelig ringe stand.
Bygningen så umiddelbart fin ud. Men den var i temmelig ringe stand, og det regnede for eksempel ind gennem taget. Toldkontrollørens, vejermesterens og visitørernes kontorer lå i stueetagen, og bag de store porte i midten af facaden var vejerboden. I gården fandt man køkkenerne og skurene for kongens pakhusslaver. På første sal var et par embedsboliger, men loftshøjden var kun 7 fod (en anelse over 2 meter), så der var indelukket og rædselsfuldt hedt at være om dagen. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.325).
Militærhospitalet i Frederiksted, som det så ud, da Oxholm kom til.
Øverst ses militærhospitalet i Frederiksted, som det så ud, da Oxholm kom til. Da det dels var råddent og forfaldent dels var uhensigtsmæssigt indrettet, foreslog Oxholm, at man simpelthen rev det ned og opførte et nyt hospital efter de planer, som er vist nederst. Et af hans forslag var at indrette noget så moderne som ”et kammer, hvorudi rekonvalescenterne kan røre sig uden at have de øvrige syges slemme uddunstninger omkring dem”, som han skriver. Omkostningerne til bygning af det nye hospital var beregnet til 18.430 rigsdaler. (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen, nr. 337.326).

Oxholms vestindiske kort og tegninger: St. Thomas

En af de bedste samlinger af kort og tegninger fra Dansk Vestindien er tegnet af officeren Peter Lotharius Oxholm i årene 1778-1780. Samlingen indeholder 32 kort og tegninger, herunder 11 fra St. Thomas.

Oxholms vestindiske kort og tegninger: St. Jan

En af de bedste samlinger af kort og tegninger fra Dansk Vestindien er tegnet af officeren Peter Lotharius Oxholm i årene 1778-1780. Samlingen indeholder 32 kort og tegninger, herunder 4 fra St. Jan.

Oxholms vestindiske kort og tegninger: St. Croix, Christiansted

En af de bedste samlinger af kort og tegninger fra Dansk Vestindien er tegnet af officeren Peter Lotharius Oxholm i årene 1778-1780. Samlingen indeholder 32 kort og tegninger, herunder 9 fra Christiansted på St. Croix.