Fra begge sider var der en interesse i salget. Første Verdenskrig var brudt ud, og USA frygtede, at Tyskland kunne overtage øerne og etablere en flådebase der. Fra Danmarks side havde man svært ved at håndtere de store sociale problemer på øerne og den ulmende uro.
Forhandlinger i Washington
Salgsforhandlingerne blev især ført i Washington mellem State Department (det amerikanske udenrigsministerium) og den danske ambassadør Constantin Brun. Ambassadøren holdt Udenrigsministeriet i København løbende informeret om forhandlingerne, og ofte fik han instrukser tilbage fra Danmark.
Ivrige forhandlinger via telegrammer
Efterhånden hastede forhandlingerne for amerikanerne, og mange telegrammer blev sendt over Atlanten. På telegrafkontorerne blev de lange strimler fra telegrafen klippet op og omhyggeligt klistret på blanketter. De blev lukket med en oblat (seglmærke af papir) og straks leveret til modtageren med bud. To telegrammer beskrives nedenfor.
Telegrammet, der bekræfter salget
Telegrammet ovenfor er sendt fra nyhedsbureauet Reuters. Bureauet kan fortælle, at de amerikanske myndigheder har bekræftet købet af de vestindiske øer. Telegrammet er sendt den 26. juli 1916 til Ritzaus nyhedsbureau i København. På det tidspunkt kunne salgsforhandlingerne ikke længere holdes hemmelige. Både amerikansk og britisk presse havde fået nys om historien. Her havde man ganske rigtigt erfaret, at forhandlingerne nu var ved at være til ende, og at salgsprisen ville blive 25 millioner dollars. Underskrivelsen skete dog først den 4. august 1916 og ikke – som man gættede på i telegrammet – allerede den 26. juli.
Telegrammet om de hemmelige dokumenter
Telegrammet nedenfor er sendt den 26. november 1916 fra ambassadør Brun i Washington til Udenrigsministeriet i København, hvor det er blevet afkodet. Det handler om, hvilke dokumenter fra de hemmelige salgsforhandlinger mellem den danske og den amerikanske regering, der vil kunne offentliggøres.
Krav fra oppositionen
Den danske politiske opposition var ikke tilfreds med, at forhandlingerne var foregået i streng hemmelighed, og at den ikke var blevet inddraget. Derfor krævede den fuld åbenhed om forhandlingerne.
Amerikanerne er tydeligvis blevet konsulteret, og telegrammet informerer om, at den amerikanske udenrigsminister Robert Lansing er indforstået med offentliggørelse af blandt andet ”de forskellige Traktatudkast med dertil hørende Memorandums og af Deklaration om Grønland”. Lansing nedlægger derimod veto mod offentliggørelse af visse telegrammer og fraråder offentliggørelse af andre dokumenter fra de diplomatiske forhandlinger.
Overdragelse til USA
Salget gik som bekendt igennem – og til en højere pris end ved tidligere forhandlinger. Den 31. marts 1917 blev øerne officielt overdraget ved en ceremoni på St. Thomas. Den politiske krise hjemme i Danmark blev afværget ved, at den radikale regering optog tre såkaldte kontrolministre uden portefølje fra de tre store oppositionspartier, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet.
